Jeg var 14 år gammel og købte pladen for surt opsparede lommepenge.
Det var én af mine første lp'er. Mine kassettebånd var tyndslidte, og nu ville jeg kun have lp'er, besluttede jeg. Fremtiden var jo lissom af vinyl, ik?
Jeg elskede pladen inderligt, fra det øjeblik pick-up'en på min pladspiller tog den første runde i de sorte riller. Med coveret ved min side og teksterne helt op i snotten, lå jeg på min seng i timevis og lyttede til sangene. Den hæse, men bløde og varme stemme gik langt ind i hjertet og jeg kørte teksterne ind som chokoladeknapper.
Coverbilledet sugede jeg ind med øjnene, og kyssede vist også lidt på Michael Falch iført rød charmeklud og meget intenst blik.
Han var sgu da en flot fyr, hva' piger?
Og faktisk så synes jeg, at han er et eksempel på et menneske, der er blevet smukkere med alderen. De hårde år med druk og piller har sat spor i hans ansigt. Men det klæder ham. Fordi den sørgmodighed, der altid har været i hans øjne, nu har fået et alvorligere perspektiv.
Jeg kan godt lide, når man kan se det levede liv i et menneskes ansigt. Det klæder mennesker, når deres ansigt tager en form, hvor rynker og linjer vidner om liv, latter, gråd, frustration, fortvivlelse og dage, der er levet.
Michael Falck er stadig en utrolig lækker mand, hvis I spørger mig. (Og hvis I ikke spørger mig, så er han lækker alligevel!)
I hans udtryk mødes coolnes og sårbarhed og det er tilsat charme, alvor og noget råt,
Med moderigtig brille får looket også lige et intellektuelt strejf. Det klæder ham selvfølgelig også.
Her synges igennem med dyb inderlighed.
Fredag aften gav Michael Falch koncert sammen med Poul Krebs. Det var en smuk, kølig, men dog tør sensommeraften i Horsens, og vi stod der, min elskede og jeg, arm i arm med en fadøl i hånden. Og nød det i fulde drag. Lige hvad jeg trængte til ovenpå en hæsblæsende uge med megastress på, på arbejdet.
Jeg fik lejlighed til at genoplive min Michael Falck-passion for en stund. Havde næsten glemt, hvor skøn jeg synes han er.
Der er en anden dansk musiker, som jeg også er helt pjattet med. Ham har jeg allerede nævnt her på bloggen.
1 kommentar:
Åh Helle, det har vi da vist forresten snakket om engang, for det var også min allerførste lp til anlægget (i stereorack) købt for konfirmationsmidler. Jeg har så godt nok svigtet og forladt ham på det groveste siden, ligesom det meste andet musik på dansk. "I et land uden høje bjerge, hmmm hmmm mm hm"
Send en kommentar