...da jeg, med lidt for meget fart på, styrede mod udgangen i en tøjbutik, og kom til at bumpe ind i én, der stod med ryggen til.
Sådan lige lidt for hårdt, så jeg stoppede selvfølgelig og vendte mig mod vedkommende og sagde venligt "det må du virkelig undskylde, jeg så mig ikke ordentligt for."
Fik dog intet svar. For det var en mannequin-dukke, jeg var stødt ind i.
Tanker om hverdagslivet, familielivet & menneskelivet.
3 kommentarer:
Hihi
Jeg kommer med det samme til at tænke på Anna Skyggebjergs bog "Zen for mødre" (den kan i øvrigt VARMT anbefales!), hvor hun på ca. hver anden side skriver små sætninger som: "Du ved, at du har brug for zen, når...." og så en eller anden fx multitasking-/hovedløs situation, som man har befundet sig i mere end én gang.
Således kunne den her lyde noget i retning af: "Du ved, at du har brug for zen, når du i al hast løber ind i en mannequindukke og udbryder 'undskyld' ." ;-)
Jeg ville nu også godt have set det!
hahahaha...hvor er du dejlig! Jeg løb engang ind i glasruderne i Bilka
Send en kommentar