Jeg har fundet min sport

Endelig. Efter mere end 30 års prøven til både her og der.
Jeg er en spasser til sport. Jeg duer ikke til noget med bolde, har for mange mindreværdskomplekser til at turde vise mig i et fitnesscenter, er bange for fart og for højder, bryder mig ikke om nærkontakt med svedende prustende mennesker og er slet slet ikke konkurrence-minded at all.
Min største modstander har alle dage været - og vil til alle tider være: Mig selv.

Derfor undrede det ikke mig en dyt, mens resten af selskabet var vildt overraskede, da jeg i lørdags til en herlig polterabend, takkede pænt nej til at kravle højt op i et tårn, kravle ud over et gelænder og derefter rapelle i fri luft ned på jorden igen.
De andre var ellevilde. Himlede op om hvor fedt det var, og ville prøve én gang til. Bare ikke mig. Jeg ville ingenting.

Så jeg var hende der tog billeder og heppede på de andre, mens jeg prøvede at mærke efter inde i mig selv, hvorfor jeg ikke ville prøve.
Jeg mærkede intet andet end ren og skær modstand. Trodsighed og en stemme, der sagde: vil ikke, vil ikke, vil ikke.

Men bagefter skulle vi kaste med økser. Jeg elskede det fra første sekund.


Øksekast.

Det var så fedt.
En tung økse med et skaft på ca. en halv meter.
Instruktøren forklarede hvordan man skulle tage fat om øksen med begge hænder, løfte den op over hovedet og lade øksen hænge ned langs ryggen. 
Stille sig i position, tage sigte - og her kom så en lille advarsel ind: For når man så svingede øksen op over sit hoved og kastede den fremefter alt hvad man kunne, så skulle man liiiiige være opmærksom på at svinge lidt ud af, så man ikke ramte sig eget baghoved med øksen... Der blev jeg altså lige lidt beklemt og fik grimme indre billede. Ramme sit eget baghoved? Med en økse?

Arhmen kan I se overskriften for jer?

39-årig lærer omkom i lørdags efter tragisk ulykke med økse. Kvinden kom ved en fejltagelse til at kløve sit eget baghovede, da hun skulle svinge øksen over hovedet for at kaste den mod en skydeskive.

Så galt gik det heldigvis ikke. "Hvor mange gange er det sket at nogen har ramt deres eget hoved med øksen", havde jeg lige brug for svar på, da det var min tur. "Ingen", svarede meget flink øksekast-instruktør, som lidt efter roste mig for den styrke, hvormed jeg kastede øksen afsted. "Nu skal du bare prøve at sigte og se, om du kan ramme skiven"... Men jeg var så begejstret over, at jeg kunne finde ud af at kaste øksen hårdt og langt, at det der med at ramme blev sekundært...

Øksekast. Det er lige mig!

Og nu har jeg siddet og pløjet alle FOF's og AOF's aftenskolekurser igennem - ØV, der er ingen, der har oprettet et hold i øksekast.
Vil ellers vildt gerne gå til det.