Mandag:
Kl. 16: Har hentet lille barn, købt ind og hjælper store børn med lektier.
Kl. 17: Mand kommer hjem fra arbejde, tiltag til aftensmad igangsættes.
Kl. 17.30: Jeg husker på, at jeg har givet mig selv den udfordring at lave 15 minutters bodytoning hver dag.
Kl. 17.46: Er ikke kommet i gang endnu, men til gengæld kommet i tanke om, at nyt zumbahold begynder kl. 18.30.
Kl. 18.00: Mand laver aftensmad, jeg fylder to 1½ liters plasticflasker og lægger mig på stuegulvet. Har vurderet, at da zumba er hårdest for ben, ryg og mave, bliver mine 15 minutter kun med armtræning i dag. Jeg laver alverdens forskellige øvelser med halvanden liter vand i hver hånd.
Kl. 18.15: Jeg konstaterer, at jeg i den grad mangler træning i armene, og at jeg har en slatten karklud, der hvor andre har muskler. Siger til mig selv at nu skal det satme være slut med de slatne tykke mormoroverarme med vinkeflæsk og hvad har vi.
Kl. 18.30: Ankommer i fin stil til zumba og lytter til instruktør, der fortæller at hun har sammensat et nyt program til denne sæson og at der i dette program vil være mere fokus på styrketræning af arme. Tak spids, når jeg at tænke, og så går det løs. Giver den max gas, idet jeg ihukommer nyligt afgivet løfte til mig selv.
Kl. 19.00: Jeg hopper som en elefant og knokler som en hest, danser som en ged og har rytme som et får. Stinker som en øgle og sveder som et svin.
Kl. 19.30: Jeg cykler hjem, tager et iskoldt bad, drikker en kølig pilsner og går tidligt i seng.
Tirsdag:
Kl. 6.00: Vækkeuret ringer, jeg rækker armen ud for at slukke det. Råber "AV" idet jeg løfter armen ud over sengekanten.
Kl. 6.30: Spiser morgenmad. Overvejer at føre munden ned til tallerknen fremfor at løfte arm op til munden. Syns pludselig vores skeer vejer fem tons stykket.
Kl. 7.00: Vil løfte på yngste barn, men trimler rundt og må give slip. Mine arme er så smadrede, at jeg faktisk ikke kan bevæge dem uden at ømme mig.
Ville gerne have skrevet mere fra dagen i dag, men kan ikke løfte armene op i skrivebordshøjde og slet ikke taste på pc.
Herværende indlæg er derfor tastet med fødderne.
Tanker om hverdagslivet, familielivet & menneskelivet.
3 kommentarer:
Hihihihihihihihihi jeg får helt ondt i maven (du ved der, hvor musklerne skulle have været) af at grine!!
Lige før man skulle overveje at melde sig til Zumba, bare for at se om det kunne lade sig gøre at få genoplive bingovingerne, eller om de afgået ved døden..
God bedring!!
Stakkel! Har du genvundet førelsen af begge arme?
(Jeg blev øm i mine alt-for-slappe-baller forleden af at gå op af en lang trappe. Ahrmen altså. Jeg troede, jeg var sådan en frisk type?!)
du er bare for morsom at læse - nu går tiden, som jeg først finder ud af når det er skredet, og skal nu rejse mig, men mine lår er ømme efter løb i sandet forleden dag - efter min svømmetur i havet - ja, det er ikke engang løgn. Og i dag - svømmede jeg også - selv om der var barske bølger og vindsurfere og skum på toppen og jeg var ved at blive mast ind på badestigen....... Sådan har vi udfordringer med kropstoning. Men Zumba, NEJ TAK!!!!
Send en kommentar