Mosaik

Dette er en velkomstservice til nye læsere og repetition eller overblik for de gamle.

Hva' fa'en handler den her blog egentlig om?

Er der overhovedet nogen rød tråd i indholdet?
Nej, ikke rigtig. Og så alligevel.

Der er seriøse indlæg om de Store Ting i Livet. Og de er så blandet med useriøse og fjollede indlæg. Jeg trives rigtig godt med denne vekselvirkning, for den afspejler præcis, hvordan jeg er. Fjollet og skør, men dybt seriøs, når det kommer til stykket. Og det gør det jo fra tid til anden. Kommer til stykket altså.
Min mand er ofte ude at rejse med sit arbejde, hvor jeg så er funktionel enlig mor med tre børn. Selvom jeg ofte ligner en hængt kat af træthed, så har vi efterhånden fået det til at fungere. Så nogenlunde. Det kostet blod, sved og tårer. Og blomster og gaver, ikke at forglemme!
  Jeg skriver om familien. Vi har tre børn boende her hos os,  og derudover to, der fylder i vores liv, men som ikke bor her. Den ene er flyttet hjemmefra og den anden bor hos sin mor. Vores hverdag er til tider lidt kringlet at navigere rundt i, fordi vi er en sammenbragt familie. Ud over dine, mine og vores børn (barn), har vi eksmænd og ekskoner og deres nye ægtefæller og børn med på sidelinjen som faktorer, der tæller i vores dagligdag. Vi er fx seks personer, der skal have passet det ind,  hvornår vi holder sommerferie!
Jeg har skrevet om dengang min eks og jeg gik fra hinanden og det tror jeg, at jeg kommer til at skrive mere om på et tidspunkt. Ikke selve bruddet, men det som det gjorde ved mig, at alle mine forestillinger om at stifte familie blev fuldstændig smadrede og jeg skulle finde helt andre veje at gå, end dem jeg kendte, og var vant til at færdes på.

Jeg skriver om, at jeg blev døbt som 30-årig og har valgt en kristen platform at anskue mit liv fra. Det er noget, der er kommet til mig som voksen, jeg har det ikke med hjemmefra. Jeg oplever af og til mennesker, som bliver voldsomt overraskede, når de finder ud af at jeg er sådan én, der går i kirke, helt frivilligt endda. Jeg bekymrer mig for folkekirkens fremtid og synes det er synd og skam, hvis den ikke i en eller anden form vedbliver at være en grundpille i vores samfund. Der ligger så mange historiske, kulturelle, samfundsmæssige og værdimæssige guldgruber i den danske folkekirke! Jeg ville desuden ønske, at kirken var mere anerkendt og brugt i det nære liv, som en fælles referenceramme, man kunne tale med andre ud fra.

Så er det gået op for mig at jeg åbenbart finder det morsomt at skrive om de ting, jeg er dårlig til. Ud over at være elendig til at shoppe tøj, har jeg også ladet læserne more sig over min helt gennemført dårlige stedsans.
Jeg noterer mig, at jeg også vil huske at skrive om de ting, jeg er rigtig god til, problemet er bare at det sjældent er særlig morsom læsning!

Jeg elsker at lege med ord og har flere indlæg, hvor jeg fabulerer over et bestemt ord eller udtryk eller sætter ord sammen på nye måder. Det er en hobby, jeg har haft ligeså længe jeg kan huske, og som barn blev ord-lysten dagligt næret hos min far, som er præcis på samme måde. Min far og jeg har et helt særligt fællesskab omkring ord og sprog.

Jeg skriver ikke så meget om mit arbejde som lærer. Det fylder så meget i mit virkelige liv, at jeg ikke gider at skrive om det, når jeg har fri... Men det kan være, at det kommer. Jeg har været lærer i 10 år, er dansk-og klasselærer på mellemtrinnet og har derudover meget specialundervisning og AKT (adfærd, kontakt og trivsel.)

Jeg har også tænkt mig at realisere Lailas opfordring til at fortælle historien om, hvordan min mand og jeg mødte hinanden.