Uh det er spændende

Min bog- Give Away er i fuld gang og jeg følger intenst med i, hvor mange der gerne vil vinde den.
Indtil videre er der 17 damer i opløbet - og jeg er rigtig spændt på, hvor hindbærsnitterne og de mange andre skønne opskrifter og idéer skal hen og bo efter på søndag, hvor jeg trækker vinderen.

Spændingen dufter lidt på samme måde, som da min veninde Karen og jeg, da vi var 8-9 år gamle,  kunne bruge timevis på at lave en butik ude ved vejen. Vi elskede det. Nogen gange var det aflagt legetøj, glansbilleder og klistermærker vi solgte, andre gange kage og saftevand. Vi har også haft et parfume-udsalg med hjemmelavet duftevand, made by hand af havens roser og lavendler. Når varesortimentet var produceret, lageret fyldt op og biksen - som bestod af et lille plastichavebord med min mors røde dug over,  blev sat ud til vejen, var spændingen næsten ikke til at holde ud. Pengekassen stod åben og var der lidt byttepenge i, så talte vi dem hele tiden, mens vi spejdede ned af parcelhusvejen. Vores butik var ikke ud for vores egne huse, for de lå i den nederste ende af en lukket vej, nej vi var rykket op til det, der i min barndoms parcelhusverden var en slags "hovedvej" - indfaldsvejen til de forskellige stikveje, og her kunne gud og hvermand komme forbi.
Nåmen der sad vi så og spejdede efter kunder til butikken, og hvis både den ene og den anden gik eller cyklede forbi uden at stoppe, kunne vi godt miste modet en anelse.
Men det skete heldigvis også at en venlig nabo, en sulten storebror eller en overbærende mor kom forbi og sagde 'næææh, hvor er det en fin butik, I to har lavet' og købte et stykke kage og et glas saftevand for 50 øre og så var vores lykke gjort.