tirsdag den 18. januar 2011

Liste (langtfra færdig) over emner, jeg gerne vil blogge om:

* Svigerfamillier. Med den vinkel at vi, der har en svigerfamilile, jo i sagens natur selv er svigerfamilie til nogen. Man kan derfor indtage det synspunkt, at det kan være lidt risky business at udtale sig generelt om svigermødre/svigerinder/svogre. Eller er befolkningen ganske enkelt opdelt i to lejre - de irriterende svigerfamilier, der kan være liiidt anstrengende at være i stue med for længe ad gange og så de skønne svigerfamilier, der er utrolig behagelige at være sammen med!?



*Veninder. Både om de gamle, der har holdt ved siden barndommen og om de nye, der kommer til. Man bliver aldrig for gammel til at glædes over at finde sig en ny dejlig ven. At knytte venskaber og pleje dem, er for mig helt essentielt for at trives. Min kærlighed til mine nærmeste veninder er enorm.



*At gå i kirke. Jeg er ikke vokset op med tro og kristendom, som en del af mit liv. Slet ikke. Men som voksen har jeg fundet ud af, at det giver stor mening for mig at gå i kirke. Jeg blev døbt - og dermed medlem af den danske folkekirke, da jeg var 30 år gammel. Siden er kirken blev et dejlig meningsfuldt mentalt frirum for mig.  



*Kærligheden, ægteskabet, parforholdet, familien, børnene.
Finurligheder fra dagligdagen, skriftlige snapshots, en slags log-bog eller måske ligefrem dagbog.



Jooh, der er nok at tage fat på - og jeg glæder mig til at bruge mere tid her. Og til at få nogen læsere. Er stadig så ny og usikker i det her forum, at jeg ikke kan få mig selv til at reklamere for min blog.



Hvordan fandt du mig?

4 kommentarer:

Christina sagde ...

Vil nyde at skrive en første kommentar efter at have nærlæst den foreløbige disposition og konstateret at jeg stor-glæder mig til at følge denne blog i fremtiden

Mai sagde ...

Spændende spændende Helle - jeg vil også glæde mig til at følge dig.

Unknown sagde ...

Svigerinden synes, der er interessant, at svigerfamilie står som første punkt på din to-write-liste. Gi den gas... En blog er lige dig!!!!

HelleA sagde ...

Hahaha, det kan jeg godt forstå, du synes :) Sagen er at emnet "svigerfamilier" og måske i særdeleshed "svigermødre" blev vendt en del ud på de sene timer til min tøsefest. Jeg kunne ikke bidrage til de andres kommentarer, da jeg jo ikke HAR nogen svigerforældre og derfor havde jeg god tid til at sidde og tænke over at hvis man HAR en svigerfamilie, så ER man jo også selv en del af én... Mange knus til dig