Bloggen lukker

I erkendelse af, at jeg ikke længere får opdateret bloggen her, og heller ikke kommer til det i fremtiden, fordi der er så meget andet i det dersens liv, der skal passes, gøres, ordnes, opdateres og vedligeholdes, ja så lukker bloggen her ned om et par dage. 
Jeg har skrevet om stort og småt (indrømmet: mest småt) i mange år, tror det er 8-9 år efterhånden, og det har været en sand fornøjelse at dele hverdagstanker og mit til tider skøre syn på verden med jer, der trofast har læst med.  

Enhver der måtte have lyst til fortsat at kigge ind ad de sociale mediesprækker til mit liv, er velkomne til at følge mig på instragram, hvor jeg hedder hellealstedt.

Knus og god sommer<3 font="">

Rapuntzel

For efterhånden pænt længe siden, sagde jeg højt i min families påhør, at jeg har pålagt mig selv den regel, at jeg først må blive klippet, når jeg har tabt mig 5 kg. 
Nu er de begyndt at kalde mig Rapuntzel!

Aldersbetinget

To gange på en uge blev mærkatet 'aldersbetinget' skåret ud i pap for mig. 

Første gang var til en gynækologisk undersøgelse, og jeg skal nok spare jer for detaljerne, jeg vil blot nævne at dét, der havde bragt mig til denne undersøgelse, viste sig at være helt harmløst - og: Aldersbetinget. 

Senere samme uge var jeg en tur forbi optikeren, for jeg kan for at sige det lige ud, ikke se en skid med de briller jeg har, hvorfor jeg næsten ikke bruger dem mere, men klarer mig med kontaktlinser. 
Jeg bad om at få lavet nye briller, og da den udvidede synstest var overstået overbragte ung, flot, bredskuldret optiker (sådan husker jeg ham i hvert fald, men der kan meget vel være tale om en erindringsforskydning i det, at jeg under det meste af synsprøven kun så tal og bogstaver, ikke ham!) den nedslående besked at som om det  ikke var nok, at mit syn er blevet væsentlig ringere i løbet af de sidste to år, så er der så også sket det, at mine øjne ikke længere kan skifte imellem at se langt og se kort. Sidder jeg og ser tv, vil jeg ikke kunne kigge ned og læse i min telefon. Fænomenet er aldersbetinget (der var den igen), og kan afhjælpes med: Glidende overgang!
Lige da han sagde da fik jeg en oplevelse af at mit lige nu er en lang glidende overgang til alderdommen. Og sådan er det jo med alder. Den er aldersbetinget og en glidende overgang. 

Så nu sidder jeg her som en anden gammel krage og prøver at vænne mig til de nye briller med glidende overgang. 

Pizza, dobbeltret og måltidskasser

Et indlæg, der handler om madplaner, og hvad vi spiser til aftensmad...

Hver fredag får vi pizza.  Hvis vi altså er hjemme. Og der skal helst altid være en med kartoffel.

Lørdag er random. Den eneste dag om ugen, hvor intet er planlagt. Måske er vi ude, måske har vi gæster. 

Søndag laver jeg en dobbeltportion af noget, som vi så også får mandag aften. 
Det kan være lasagne eller en god simreret som fx osso buco, mørbradgryde eller som i denne weekend: Bøf Stroganoff
(Service til eventuelle læsere, der gerne vil servere Bøf Stroganoff: Netto har okseklump på tilbud til 69,- i denne uge!)

Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag får vi  måltidskasser fra Retnemt.dk. Vi har prøvet andre firmaers måltidskasser, men sværger til retnemt, fordi det er ja: Ret Nemt.

Billedet er lånt her

Regnvejrssøndag

Et indlæg der bl.a. handler om at tage dårligt i mod en god nyhed.

Vågnede tidligt denne søndag morgen. Lå en stund i mørket, lyttede til regnen, der piskede mod vinduet, og nød tanken om en stille og fredelig søndag formiddag, hvor jeg intet andet skulle, end at dappe rundt i nattøj og tage imod dagen, som den kom.

Greb ud efter min telefon, ville egentlig bare se, hvad klokken var, men da mine trætte morgenøjne læste den sms, der åbenbart var tikket ind, efter jeg var faldet i søvn, halvråbte min mund dagens første sætning, som var noget i retning af: Pis os' da!

Hvad sker der, mumlede ham, der har en vielsesring magen til min ovre fra sin side af sengen, hvor han åbenbart ikke længere sov, men var blevet vækket af mit udbrud.

-Jeg er rykket fra venteliste på hold kl. 10, sagde jeg med sur stemme, og her tror jeg han i mørket må have set lidt forvirret ud, for havde jeg ikke tilmeldt mig den venteliste i håbet om at få en plads?

                                                        

Jo. Det havde jeg jo. Og så kan man endnu engang forundres over den menneskelige hjernes evne til at, i magelighedens navn, at forsøge at snyde sig udenom, for det var jo sådan set en glædelig nyhed, at jeg havde fået en plads. Men havde jeg nu ikke fået den plads, så ville jeg teknisk set være uden skyld i det faktum, at der ikke ville blive træning til mig denne søndag, uagtet at min intention oprindeligt havde været, at jeg gerne ville afsted.

Sådan går det tit. Men heldigvis vandt viljen over mageligheden og jeg kom afsted. Og nød det. Nydelsen indfandt sig dog primært, da træningstimen var slut, men det er også typisk mig. Og at dømme efter mine efterfølgende trætte og nu tiltagende ømme overarme og ditto lårmuskler, var det lige præcis squats og biceps, min krop havde brug for.

Det silende regnvejr fortsatte resten af dagen, og ud over en tur ud med hunden, har jeg holdt mig inden døre i selskab med Jan Guillous fremragende romanserie om 1900-tallet. Slugte første bind 'Brobyggerne', hvis man altså kan sluge noget med ørerne, for jeg hører romanerne som lydbøger. Har netop taget hul på 2.bind i serien 'Dandy', og den tegner ligeså godt. Jeg er fan!

Har du haft en god søndag?  

Må jeg bede om en søndag mere?

Søndag kl. 17.46 ramte min nummi sofaen. 
Endelig. Vi fik da noget fra hånden i dag, og det lykkedes også at tvinge nogen børn/teenagere til at give en hånd med.

En skam, der ikke er to søndage i en uge, for jeg ville sætte uendelig stor pris på at der ovenpå en aktiv og praktisk søndag, fulgte én uden program, hvor jeg kunne nyde vores opryddede rengjorte hjem.
Mørbradgryden er i øvrigt også lavet nu. 

Der er faktisk nogen...

Der er faktisk nogen i den anden ende her. Ja, man skulle ikke tro, vel, men det er der?!

Nogen, der har lavet alt mulig andet siden november, end at sige hej til sin blog. 
Nogen, der ikke længere har juleferie, men som skal se om det også i 2019 er muligt at stå op k. 5.45 (eller før!) i hverdagene.

Nogen, der savner at skrive her, og som ikke har lavet ét eneste nytårsforsæt i år, men alligevel drister sig til at love at kigge ind og sige hej oftere. 

Nogen, der ønsker dig og dine et glædeligt og kærligt 2019!

Sjælden tid til adspredelse

Postkort fra OUH, hvor jeg for tiden befinder mig sammen med min Mellempige, der har været igennem en stor rygoperation.
 Alt går som det skal, men det tager jo bare tid for hende at komme sig efter sådan en omgang. 
Den kirurg, der opererede, sagde til én af undersøgelserne tidligere i forløbet at 'når du så vågner efter operationen, så vil du jo nok have det sådan cirka, som hvis du var faldet ud fra 6.etage' og det billede er nok ikke helt skævt. 
Heldigvis er hun ung, frisk og stærk, så det går støt og rolig fremad allerede her på andendagen. 

Min rolle, som medindlagt forælder er at være hendes mor, hendes tryghedsperson og hendes ekstra stemme og ører, hvis noget er svært selv at få spurgt om. Mens hun kommer sig, er der især her de første dage, hvor hun sover meget og er meget plejekrævende, har jeg noget så sjældent som god tid til at zappe underholdning og adspredelse.
Her er lidt af, hvad jeg skifter  mellem alt efter humør og hvad der lige passer:

• Løser kryds-og tværs fra et gammelt Se og Hør

• Lytter til lydbogen 'En dag vil vi grine af det', af Thomas Korsgaard

• Ser den japanske film, Min søns familie, på Filmstriben

• Spiller 'Set' med patienten

Jeg er også ude at gå mindst én tur hver dag. 

Værelse med udsigt

Udsigten fra 7.etage på Odense Universitetshospital er sikkert flot i klart vejr. 
I dag er den bare diset og lidt flad i det, lidt som stemningen her på stue 1, hvor min Mellempige og jeg er installeret. 
I morgen skal hun have igennem en stor rygoperation, og vi er derfor i 'stilhed før storm'-mood begge to. Hvad vi har bedrevet siden, vi kørte hjemmefra i morges, kan du læse ved at klikke her.
Lige nu ville jeg egentlig bare gerne svinge en tryllestav og skrue tiden frem til i morgen, når vi får besked om at hun er kørt på opvågning efter 6-7 timer på operationsbordet.
Nå nej, for filan, kunne jeg svinge en tryllestav, ville jeg da trylle hendes rygsøjle helt ret og lige. Sgu da! Så behøvede vi jo slet ikke at være her. Sgu da!

Ret ryggen

Jeg har tre ugers orlov fra mit arbejde fra i dag. Det har jeg fordi Mellempigen skal igennem en stor rygoperation på Odense Universitetshospital. 

Hun (og jeg) bliver indlagt på mandag -  og tirsdag morgen bliver hun opereret. Det har fyldt rigtig meget i mine tanker i denne uge, og jeg glæder mig usigeligt til at komme på den anden side af tirsdag.

Min skønne dejlige Mellempige og jeg er begyndt at blogge sammen om hendes ryglidelse, skoliose, og den forestående operation.

Vi har døbt den nye blog 'Ret ryggen' og den kan læses her.