søndag den 19. februar 2017

Måske var det

Måske var det et (ganske kortvarigt) anfald af overmod, måske var det en art dårlig (krops)-samvittighed over alle de fastelavnsboller, jeg i ugens løb har fortæret - eller også var det bare en fysisk måde, hvorpå jeg kunne sætte et stort punktum for vinterferien 2017. Men faktum var  i hvert fald at jeg i dag, søndag kl. 11 stod klar på et træningshold med navn 'Pump Power', og at jeg i den time træningen varede, gav alt hvad jeg havde i mig. 
Sjældent har man da set mig svede så meget, altså vi taler store kaskader af sved, der piskede af mig, kønt har det næppe været! 
En tankerække ramte mig, mens jeg stod der og knoklede med håndvægte og diverse andre remedier - en tanke om at jeg forhåbentlig skal bo i den her krop rigtig mange år endnu, og at jeg saftsusme vil bo godt i den! 





2 kommentarer:

Lene sagde ...

Godt kæmpet og god søndag aften til jer :-)

Aargang73 sagde ...

FED start på en søndag! Så ku' du da virkelig nyde resten af dagen med rigtig god samvittighed :) Og du har så ret, vi har kun denne ene krop, så vi må hellere passe godt på den. Forhåbentlig får vi lov til at blive boende i den længe endnu...