mandag den 20. februar 2017

Virkelig mærkelig tanke

Det sker pænt ofte at jeg får hovedet fyldt med virkelig mærkelig tanker. Tanker, som jeg ikke ved hvor kommer fra eller hvorfor de pludselig dukker op. Tankemylder. De fleste kender det, går jeg ud fra!?

Hos mig er det typisk et eller andet bestemt spørgsmål, der ikke vil forlade min hjerne, før jeg har fået spørgsmålet besvaret.
Et meget godt eksempel på det, oplevede jeg for nogle dage siden, da jeg i bil kørte med mine tre piger på havnearealet i Aarhus. Vi havde været på Dokk1 og på vej derfra, ville jeg gerne se alle de nye bygninger, der i disse år opføres på det gamle havneareal. Så vi kørte lidt rundt på havnen. Langt fra selve havnekajen. Alt var ok, pigerne var søde og sad og småsnakkede i bilen, stemningen var rigtig god, og der var ingen fare af nogen art på færde. 

Indtil jeg blev ramt af denne groteske - og temmelig angstfyldte tanke:

Hvis jeg  nu pludselig kommer til at køre i havnen med bil og børn, hvordan er det så, det er? 
Gælder det om at komme hurtigst muligt ud af bilen eller er der noget med at man skal lade bilen synke, og først når den er nede på bunden, åbne dør eller vindue og svømme op til overfladen? 

Her vil den opmærksomme læser helt sikkert stoppe op og undrende spørge, hvordan jeg i hele hule helvede ever overhovedet får tanken, at jeg skulle kunne komme til at køre min bil i havnen, men sagen er at når først sådan en angsttanke har sat sig fast, så er det som om at min hjerne ikke lytter lige meget hvad. Og tænk hvis det skete, og jeg ikke havde styr på, hvordan jeg skulle redde os? Tænk, hvis jeg gjorde det modsatte af det, som man bør?

Jeg sagde det mange gange tydeligt inde i mig selv, Helle for dælen, man kører jo ikke sådan bare i havnen, vel ...det sker ikke ... på samme måde som jeg mange gange har måttet forklare mig selv, at man i bil ikke kan flyve af Storebæltsbroen, end ikke når det blæser... 

Jeg delte senere på dagen tanken med min bror, og han tog det skam helt alvorligt, og kunne berige mig med diverse dramatiske filmscener, i hvilke det er lykkedes både helte og skurke at komme ud af en synkende bil. 

Hvis der skulle sidde en eller flere derude, som har gjort sig lignende tanker, har google via denne artikel fra BT beriget mig med følgende gode råd:

1. Hvis ulykken er sket sket, så spring ud af bilen, før den synker.
2. Forsøg ikke at redde andre ud, før du selv har været oppe ved overfladen og få luft.
3. Hvis du ikke når ud i tide, så vent med at åbne døren eller vinduet, til bilen er fyldt med vand.
4. Svøm samme vej som luftboblerne stiger.



Nu er jeg helt rolig igen.

3 kommentarer:

Lene sagde ...

Du er ikke alene. Lige nøjagtig den tanke har jeg også haft. Og artiklen bekræftede mig så i at man ikke kan rulle vinduerne ned i nye biler. Så jeg vil stadig helst ikke køre langs en kaj :-)

Min Servicehund sagde ...

kender det godt, også det netop rart med en der tager det som din bror.
lidt skræmmende at vinduet ikke kan rulles ned på ny bil...

Fruen i Midten sagde ...

Den slags katastrofetanker kan jeg også rammes af. Både generelt og helt præcis den med at køre i havnen, af broen, i kanalen osv. Og bare tanken om at skulle vente med at åbne døren, til bilen er helt fyldt med vand, kan næsten give mig kvalme :-(