Yndlingsmorgen

Det er som regel en lyd, der vækker mig. 

Til hverdag typisk lyden af mit vækkeur, men det sker også ofte at jeg vågner før uret ringer.

I weekender er vækkeuret slået fra, men jeg vågner alligevel meget tidligt. Vækkes af lyde omkring mig, i huset, udenfor. Regn, der pisker mod vinduet eller trommer på taget. Blæst, der rusker i havens træer eller om sommeren: Fuglekvidder! 

Det kan også været lyden af et barn, der vender sig i en knirkende seng eller en træt mand, der snorker eller mumler i søvne. 

Når jeg så vækkes, er jeg som regel vågen og opmærksom med det samme, og med mindre jeg har held til omgående at falde i søvn igen, helst indenfor 2 minutter, så kan jeg ikke sove mere, når først jeg er vågen. 

I morges slog jeg øjnene op kl 5.17.

5.17 præcis det tidspunkt, mit vækkeur ringer om onsdagen, hvor jeg altid træner  fra tidlig morgenstund. Mit indre ur har lagret tidspunktet 5.17, for jeg vågner ofte af mig selv kl. 5.17, også når det ikke er onsdag. 

Eftersom det er lørdag, synes jeg at 5.17 er lige rigelig tidligt, så jeg listede på toilet, drak et glas vand og trissede ind und Puttede mig til rette på venstre side, men drejede kort efter om på højre, kun for at vende tilbage til den venstre igen efter få minutter. 

Kom til at tænke på noget bestemt og lå længe med åbne øjne og stirrede ud i mørket. Og så var det at den sovende mand ved min side for alvor begyndte at snorke, og jeg vidste at mere søvn til mig ikke blev en realitet. 

Jeg samlede bøger, iPad og telefon sammen og listede ind i stuen. 

Lavede en stor kop kaffe, tændte levende lys i vinduerne og satte mig til rette under et tæppe i mit yndlingshjørne af sofaen. 

Sugede ro og stilhed til mig, nød det i fulde drag.

Jeg læser Jojo Moyes for tiden. I efterårsferien blev jeg færdig med bestselleren 'Mig før dig', og i ugen efter læste jeg efterfølgeren 'Efter dig'. 

Absolut gode velskrevne romaner med en historie, der går direkte i højre hjertekammer, men så heller ikke mere end det.

 Jeg har hørt flere sige at 'Mig før dig', var den bedste bog, de nogen sinde havde læst, men sådan havde jeg det nu ikke med hverken den eller toeren. 

Dog blev jeg ret forfatternysgerrig, og er derfor nu i gang med Jojo Moyes 'Hende, du forlod', som udkom i 2012. 

Romanen er en kærlighedshistorie, hvor to kvinders historie, via et maleri, bindes sammen på tværs af tid. 

Jeg er kun lige begyndt på bogen, men det tegner godt. 

Ha' en rigtig dejlig weekend!