Breaking News:
Jeg har set - og fulgt med i en HEL fodboldkamp på tv!Og mine dame og herer: Jeg blev faktisk så optaget af spillet og så interesseret i kampens udfald, at jeg vil gå så langt som til at sige, at det var spændende!
Hvis man kender mig - eller har læst med på bloggen her længe og fx. kan huset indlæg som dette, så ved man, at det er en MEGET sjældent forekommende ting, at jeg ser sport på TV.
Sidst jeg så en hel fodboldkamp fra start til slut var i 2007 (!) og det var den dramatiske kamp i Parken, hvor en dansk tilskuer, løb ind på banen og overfaldt dommeren.
Siden 2007, hvor jeg altså så en fodboldkamp på tv, er der rundt regnet hver eneste gang, ham der har en vielsesring magen til min, har set fodbold i tv, sket det at jeg ha forladt stuen. Ikke som sådan i protest, men mere fordi det har interesseret mig mindre end vådt bølgepap, og så er jeg fortrukket andetsted. Meget typisk ind i min seng med iPad og Netflix eller en bog,
Siden 2007, hvor jeg altså så en fodboldkamp på tv, er der rundt regnet hver eneste gang, ham der har en vielsesring magen til min, har set fodbold i tv, sket det at jeg ha forladt stuen. Ikke som sådan i protest, men mere fordi det har interesseret mig mindre end vådt bølgepap, og så er jeg fortrukket andetsted. Meget typisk ind i min seng med iPad og Netflix eller en bog,
Og hvordan gik det så til, at man så mig heppe på Island mandag aften?
Ja, se det er jo det interessante, for det var slet ikke meningen at jeg skulle se kampen, til gengæld var det meningen at jeg ville blive i stuen sammen med min skønne mand, dels fordi vi har tilbragt meget lidt tid sammen på det seneste, og dels fordi han er usandsynlig god til at nusse i hår, i nakke og ae på ryggen, og det var lige hvad jeg trængte til efter en dum dag.
Så jeg lå i hans favn og blev nusset. I 4 minutter. Så scorede Island til 1-0 over England, og jeg blev nødt til lige at sætte mig op, for at se det hele ordentligt. Og jeg blev siddende. Nærmest på kanten af sofaen, fordi det var sgu da skide spændende!
Man siger jo at alt samarbejde står på et fundament af relation mellem mennesker. Jeg samarbejdede med den fodboldkamp, fordi jeg har en relation til Island. Der var vi nemlig på sommerferie sidste år, og vi elskede hvert sekund i dette smukke land fyldt med smukke, stolte og glade mennesker. Måske holdt jeg faktisk mere med Island, end jeg ville have gjort, hvis det var Danmark, der spillede mod England, for jeg er ikke i besiddelse af en national stolthed, der kan føles i hjertet - eller sagt mere direkte - så er jeg ikke specielt stolt af at være dansker.
Hvad jeg husker fra kampen ud over målene?
Høje lækre muskuløse lyse mænd med tatoveringer op begge arme.
Det er vist det.
Hvad det næste bliver?
Hold nu godt fast: Jeg påtænker at følge med i Tour De France (min mand er grædefærdig af lykke over den udmelding) for når vi skal stå på Champs Élyssée den 24.juli og se rytterne komme kørende på denne paradeetape på verdens smukkeste boulevard, ja så er jeg jo ligesom nødt til at vide, hvem det er, vi står og kigger på, ik?
Ja, se det er jo det interessante, for det var slet ikke meningen at jeg skulle se kampen, til gengæld var det meningen at jeg ville blive i stuen sammen med min skønne mand, dels fordi vi har tilbragt meget lidt tid sammen på det seneste, og dels fordi han er usandsynlig god til at nusse i hår, i nakke og ae på ryggen, og det var lige hvad jeg trængte til efter en dum dag.
Så jeg lå i hans favn og blev nusset. I 4 minutter. Så scorede Island til 1-0 over England, og jeg blev nødt til lige at sætte mig op, for at se det hele ordentligt. Og jeg blev siddende. Nærmest på kanten af sofaen, fordi det var sgu da skide spændende!
Man siger jo at alt samarbejde står på et fundament af relation mellem mennesker. Jeg samarbejdede med den fodboldkamp, fordi jeg har en relation til Island. Der var vi nemlig på sommerferie sidste år, og vi elskede hvert sekund i dette smukke land fyldt med smukke, stolte og glade mennesker. Måske holdt jeg faktisk mere med Island, end jeg ville have gjort, hvis det var Danmark, der spillede mod England, for jeg er ikke i besiddelse af en national stolthed, der kan føles i hjertet - eller sagt mere direkte - så er jeg ikke specielt stolt af at være dansker.
Hvad jeg husker fra kampen ud over målene?
Høje lækre muskuløse lyse mænd med tatoveringer op begge arme.
Det er vist det.
Hvad det næste bliver?
Hold nu godt fast: Jeg påtænker at følge med i Tour De France (min mand er grædefærdig af lykke over den udmelding) for når vi skal stå på Champs Élyssée den 24.juli og se rytterne komme kørende på denne paradeetape på verdens smukkeste boulevard, ja så er jeg jo ligesom nødt til at vide, hvem det er, vi står og kigger på, ik?
1 kommentar:
Man kan jo pludselig blive sportsinteresseret af de særeste grunde ;-) Oplevelsen af at være i Paris, når Touren slutter, tror jeg nu under alle omstændigheder bliver fantastisk!
Send en kommentar