Stærke pust af hvinende hverdagsvind
centrifugerer mig rundt mellem gøremål
og døre, der er så mange døre i min hverdag
Hoveddør, bildør, branddør, svingdør, bagdør
Brudstykker af insisterende samtaler
hvirvler om mig og finder sammen, finder vej
og børn, der er så mange børn i min hverdag
Egne børn, skolebørn, papbørn, venners børn
Træt er min hverdagsfarve
Min krop er på vej
Ordene er mit nærvær
Og der er dybfølt glæde
Taknemlighed
Varme
Mennesker jeg holder af
Meget med mening.
Pas på tiden. Den går.
Sin vej
Og man opdager det først, når den er skredet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar