fredag den 1. januar 2016

Status over tyvefemten #2

Godt nytår til enhver, der læser med her!

(Del #1 af min årskavalkade kan læses her.)

Vi havde en dejlig nytårsaften - troede egentlig at vi bare skulle være her alene med Lillepigen (de to store var sammen med venner), men et tilfældigt møde i Brugsen om formiddagen, berigede os med en invitation til at kigge forbi søde dejlige mennesker her i nærheden senere på aftenen. 
Kl. 21.30 cyklede vi tre så afsted i mørket, og mange timer senere, nærmere bestemt kl 02.15, cyklede selvsamme trekløver sammen vej tilbage igen efter herlige, festlige timer i dejligt selskab. Og tænk, den 7-årige holdt sig vågen og insisterede på selv at cykle hjem, fremfor alternativet: At blive båret på ryggen af sin gående far. 

Min nytårs-kavalkade er kommet til juli, som var sommerferietid - og i vores tilfælde en sommerferie, der gik over i historien, som den allerbedste, vi fem har haft sammen. Vi tilbragte 16 dage i Island og tabte, nærmest allerede lige da vi kom ud af lufthavnen, vores hjerter til dette helt vildt smukke, vilde, bjerg-og vulkanrige, spruttende, varme, kolde, blæsende, solskinsfyldte spændende, dejlige land. 

I august var det stadig sommer, men ferietiden sluttede og hverdagen satte ind. Det var meget hårdt at komme op i omdrejninger igen efter en vidunderlig sommer, og jeg havde da også visse udfordringer ved at overkomme det hele igen. Og det gav indimellem en samvittighed sort som kul.

I september begyndte jeg på efteruddannelsen som inklusionsvejleder, og hvis jeg ellers består opgaven, som jeg afleverede lige inden jul, kan jeg tage min nye titel i brug fra januar. I september var der også konfirmationsgudstjeneste for Mellempigen, og det fik mig til at tænke på dengang, jeg selv blev døbt.

Et indlæg om vores familiestruktur med dine, mine og vores børn/barn fandt vej til bloggen i oktober, som også var den måned, hvor jeg for første gang siden maj, i liggende stilling, kunne dreje hovedet hele vejen om til venstre, takket være et besøg hos en senetensbehandler.

November var måneden hvor jeg, i forbindelse med en større oprydning, endelig fik hevet Lillepigens dukkehus op fra kælderen og gjort klar til salg. En gennemgang at husets tilstand afslørede at kun manden ud af en familie på far, mor og to børn var tilbage i huset, og spekulationerne over hvor hulan moderen og børnene var blevet af blev til dette tossede indlæg. At dømme efter læser-feedbacken burde jeg nok skrive mere af den slags gak og løjer-indlæg. 

December handlede som hos alle andre i min liga primært om jul, en højtid jeg til tider har det ret kantet med. 
På Luciadag d. 13.december, genfortalte jeg legenden om den sicilianske helgen Lucia, der led martyrdøden i år 304.

Og bum! Så var det år gået, og nu kan vi begynde at pakke et nyt op. 
Da ham, der har en vielsesring magen til min, og jeg faldt omkuld i sengen kl. lort i nat, gav vi hinanden hånden på at 2016 skal blive et godt år, at vi vil gøre os umage for at være ordentlige, og at vores motto for året skal være:

Live, love and laugh!

2016 bliver spas, jeg kan mærke det. 


2 kommentarer:

Mor-monsteret fra Skøre liv sagde ...

Hej Helle! Jeg var specielt glad for Lucia-indlægget, som gjorde at jeg ku' dupere poderne lidt under aftensmaden dén dag! Og ja, vi er nogle, det fortsat gerne ser en fortsættelse på det mystiske hussalg og de manglende familiemedlemmer....
Godt nytår igen!

Mit Helle sagde ...

Hej du og tak for din kommentar. Du har ret, jeg nå undersøge om der er nyt i sagen om de forsvundne beboere fra det lille hvide hus :)