søndag den 25. oktober 2015

Tjekliste, cykeltur og god bog

Lillepigen (på seks år) og jeg er de eneste i huset denne søndag, og det betyder at vi i ro og mag har kunnet udfolde en af vores fælles passioner: At skrive lister! 
Det var en herlig opdagelse, den dag jeg fandt ud af, at hun elsker lister ligeså højt, som jeg gør. Allerede mens vi spiste morgenmad, lavede vi en liste over de ting, vi hver især skulle have udrettet i løbet af formiddagen og lavede så en aftale om en fælles cykeltur, når vi var færdige med vores pligter. Til at begynde med var der kun to ting på hendes liste, det med 'Tab-tid' (Tab = tablet) har hun selv skrevet på :) 


Og det fedeste ved lister er jo som bekendt, når man kan sætte 'tjek' ved de ting, man er færdig med. 



Vi cykler afsted om lidt, og når jeg kommer hjem, vil jeg sætte mig i sofaen resten af eftermiddagen med den islandske roman om pigen/kvinden Karitas. Jeg er kommet godt 100 sider ind i bogen og er helt grebet. Den er SÅ god!






2 kommentarer:

Livsglimt sagde ...

Hvor skønt. Meget fin liste :-) og bogen noterer jeg lige. Min yngste hedder Karita til mellemnavn, men det er nu bare fordi den ser god ud.
Kh Lisbet

Mit Helle sagde ...

Udtaler du Karita med tryk på første stavelse KArita eller på 2. stavelses kaRIta? håber du forstår, hvad jeg mener :)
Det er et flot navn - OG en god bog!
Kh Helle