Det betyder imidlertid ikke, at jeg ikke har tænkt en hel masse over det nyligt overståede danske folketingsvalg, for det har jeg. Både op til valgdagen, på selve dagen, og i de dage, der er gået efter.
Den tanke, der har blinket på lystavlen flest gange er, at jeg er stolt og taknemmelig over at leve i et demokratisk samfund, hvor der er nogen, der på vegne af os alle sammen, taler, argumenterer og plæderer for de pligter og rettigheder enhver borger i samfundet har, uanset geografisk og demografisk tilhørsforhold.
Jeg har haft valget meget langt nede i børnehøjde, fordi jeg ud over selv at have børn i huset, er dansklærer i en 1.klasse, og jeg har derfor tegnet og fortalt mere end én gang, at der nu engang er det antal småkager i kagedåsen, der er - og at det vi skal blive enige om, er hvordan vi deler småkagerne, for der er ikke nok til, at vi alle kan æde løs af dåsen.
Valget fik ikke det udfald, jeg havde håbet på og stemt efter, det skal slet ikke være nogen hemmelighed. Men jeg er ret skarp i min retorik på at holde fast i, at demokratiet har gjort lige præcis dét, demokratiet kan: Give folket en stemme, og den stemme er det nu op til de folkevalgte at forvalte efter bedste evne. Kommer jeg til at mærke nogen stor forskel i mit liv de kommende fire år? Jeg tror det næppe!
Og med hensyn til alt den snak om de 'gule stemmer': Jeg har stadig til gode at møde et menneske, der har stemt på Dansk Folkeparti, og som står åbent ved det.
Den tanke, der har blinket på lystavlen flest gange er, at jeg er stolt og taknemmelig over at leve i et demokratisk samfund, hvor der er nogen, der på vegne af os alle sammen, taler, argumenterer og plæderer for de pligter og rettigheder enhver borger i samfundet har, uanset geografisk og demografisk tilhørsforhold.
Jeg har haft valget meget langt nede i børnehøjde, fordi jeg ud over selv at have børn i huset, er dansklærer i en 1.klasse, og jeg har derfor tegnet og fortalt mere end én gang, at der nu engang er det antal småkager i kagedåsen, der er - og at det vi skal blive enige om, er hvordan vi deler småkagerne, for der er ikke nok til, at vi alle kan æde løs af dåsen.
Valget fik ikke det udfald, jeg havde håbet på og stemt efter, det skal slet ikke være nogen hemmelighed. Men jeg er ret skarp i min retorik på at holde fast i, at demokratiet har gjort lige præcis dét, demokratiet kan: Give folket en stemme, og den stemme er det nu op til de folkevalgte at forvalte efter bedste evne. Kommer jeg til at mærke nogen stor forskel i mit liv de kommende fire år? Jeg tror det næppe!
Og med hensyn til alt den snak om de 'gule stemmer': Jeg har stadig til gode at møde et menneske, der har stemt på Dansk Folkeparti, og som står åbent ved det.
Kender simpelthen ikke én eneste? Derfor er jeg også meget bevidst om, at det jeg har at sige om personer, der stemmer gult, er fuldstændig ligeså fordomsfuldt og stigmatiserende, som man i den offentlige debat har det med at udtale sig om netop de vælgere. Sådan tror jeg faktisk ikke det er, men jeg ved det ikke, for jeg har som sagt aldrig været i stue med et menneske, der bekendte at han/hun stemte på DF. Har du? Jeg gad helt vildt godt blive klogere her, forstå mere.
Mit bidrag til debatten her efter folketingsvalget 2015 er, at jeg hermed deler en artikel af tidligere biskop fra Århus Keld Holm. Han har nemlig fat i noget helt fuldstændig essentielt, som jeg ville ønske, vi brugte mere tid på at forholde os til, nemlig 'historieløsheden' og 'erindringstabet', som gør, at vi slet ikke forholder os til aktuelle problemstillinger som noget universelt. Keld Holm taler om at vi har mistet fornemmelsen af at være led i en lang kæde. Jeg kan virkelig anbefale dig at stoppe op, og bruge 10 minutter på at læse Keld Holms pointer.
»Da mister vi sansen for, at vi er et led i en lang kæde. Man lever da i den tro, at man skal begynde forfra med alle erfaringer. Det er en farlig tendens, for så bliver man enormt henvist til sig selv. Der er en sammenhæng mellem dette erindringstab og en ufattelig selvoptagethed. En narcissisme. Man spejler hele tiden kun sig selv.«
Læs hele artiklen her og kom meget gerne med dit besyv.
"Undskyld, har du tænkt på at du en dag skal dø?
Mit bidrag til debatten her efter folketingsvalget 2015 er, at jeg hermed deler en artikel af tidligere biskop fra Århus Keld Holm. Han har nemlig fat i noget helt fuldstændig essentielt, som jeg ville ønske, vi brugte mere tid på at forholde os til, nemlig 'historieløsheden' og 'erindringstabet', som gør, at vi slet ikke forholder os til aktuelle problemstillinger som noget universelt. Keld Holm taler om at vi har mistet fornemmelsen af at være led i en lang kæde. Jeg kan virkelig anbefale dig at stoppe op, og bruge 10 minutter på at læse Keld Holms pointer.
»Da mister vi sansen for, at vi er et led i en lang kæde. Man lever da i den tro, at man skal begynde forfra med alle erfaringer. Det er en farlig tendens, for så bliver man enormt henvist til sig selv. Der er en sammenhæng mellem dette erindringstab og en ufattelig selvoptagethed. En narcissisme. Man spejler hele tiden kun sig selv.«
Læs hele artiklen her og kom meget gerne med dit besyv.
"Undskyld, har du tænkt på at du en dag skal dø?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar