Hende i den gule

En gul erindring om en pinagtig eksamenssituation presser sig på. Vi er til mundtlig eksamen i matematik, jeg har en mørkegul T-shirt på og er nervøs som ind i helvede, for jeg er på udebane fagligt, men har stadig de forbandende høje krav til mig selv, vil så gerne have en høj karakter. 
Vi er på læreruddannelsens første år og skal allerede afslutte flere grundfag, bl.a matematik. 
Jeg har været meget lidt synlig i den daglige undervisning, men har læst alle bøgerne og lavet alle opgaverne. Jeg ved, at jeg ikke skal være matematiklærer, men vil alligevel gerne præstere godt til denne eksamen.

Eksamen er en gruppeeksamen, vi er tre sammen, de to andre kunne fx hedde Lisa og Kenn. De klarer eksaminationen langt bedre end mig, det lærer og censor spørger dem om, kan jeg godt svare på, men to gange må jeg melde pas og lade Lisa tage over, da det er mig, der spørges direkte. 

Det er derfor med brændende kinder og en følelse af ikke at kunne trække vejret rigtigt, at vi lidt efter igen står på gangen uden for eksamenslokalet.
Vi joker lidt og er både lettede over at det er overstået og anspændte over om lidt at skulle ind og have vores karakter.

Døren åbnes, læreren beder os om at komme ind, og vi går hurtigt hen og sætter os. Han siger at det bliver meget kort, for vi skal overholde tiden, men altså Lisa og Kenn, I får et 9-tal og dig i den gule, du får 8.
'Dig i den gule..'

Hun gik ikke med ud og drak eksamensøl, men i stedet hjem og græd. Hende i den gule.
Hvis navn læreren havde glemt.