Jeg er en virkelig god bilist, hvis jeg selv skal sige det. Venlig, rolig og opmærksom i trafikken. Venlig, fordi jeg gerne lader andre køre ud foran mig, rolig, fordi jeg ikke stresser selvom trafikken er tæt - og opmærksom på den måde at jeg kigger grundigt efter cyklister og holder tilbage for fodgængere og den slags.
Men stille i bilen, det er jeg ikke. Hverken når jeg kører alene eller når jeg har nogen med. Jeg taler til alt og alle jeg møder på min vej. Taler højt, til trods for at jeg ved, at de ikke kan høre mig.
'Kom nu over vejen tykke gamle dame med skæve ben og stor grim taske', siger jeg, mens jeg sender et stort smil og venter.
Min bil taler jeg også til. 'Hvorfor vil du nu ikke starte', spurgte jeg forleden morgen, men så ville den heldigvis godt alligevel. Jeg tror nemlig at biler lever længere og kører bedre, hvis man er sød ved dem, taler ordentligt til dem og behandler dem blidt.
Jeg svarer også gerne stemmerne fra radioen, kommenterer hvad de siger, og skruer gerne højt op, når der kommer en god sang. Især hvis den er med Volbeat. Volbeat fungerer bare bedst med fuld skrald på volumen!
Forleden morgen tog jeg en blaffer op. En ung mand, der ikke havde nået sin bus. Så fik vi ham kørt på arbejde, og han fik et par opbyggelig ord med på sin vej.
Tanker om hverdagslivet, familielivet & menneskelivet.
2 kommentarer:
Jeg taler også meget og højt med mig selv i bilen.
Og spiller HØJ musik og synger i vilden sky.
Engang imellem vender yndige unge damer sig om, når jeg kommer kørende, formodentlig fordi de kan høre bassen og tror så at der nu kommer en eller anden lækker-Brian i THansen hjemme-stylet bil.
Men så er det bare mig:-)
+40 dame i absolut fornuftig familiebil.
Jeg taler også pænt og meget til min bil. Jeg tror på, at biler (og potteplanter) får det bedre, når man taler til dem.
Hej du,
Heldigvis er der da ingen, der kan høre hvad vi siger og synger, når vi sidder i i bilen :)
Tak for din kommentar og rigtig god weekend.
Send en kommentar