Ikke desto mindre har det vist sig at jeg, når jeg fordyber mig i denne beskæftigelse, får ro i tankerne, glemmer stress og jag, slapper af, hygger mig og kommer i en for mig sjælden tilstand af det, der så moderne hedder mindfulness.
Vi lægger puslespil.
Jeg havde købt et nyt med 1000 brikker til en weekendtur i begyndelsen af december. Helt seriøst havde jeg troet at vi kunne lægge det hele i løbet af weekenden, men jeg tog grueligt fejl. Vi skulle også lige nå at gå lange ture ved vandet, se film, bade og spise, men vi nåede kanten og lidt af alle fire hjørner og måtte herefter tage det fra hinanden igen og transportere det med hjem igen.
Hjemme blev det så lagt op et sted, hvor det kunne blive liggende så længe det end måtte vare, og hele december har vi gået til og fra projektet. Når julen truede med at kaste stress-spells ned over mig, eller når der har været én af helt ufattelig mange håndboldkampe i tv, har man ofte kunnet finde mig bøjet over brikkerne. Ikke i timevis, men en halv time i ny og næ. Ofte sammen med Mellempigen der i modsætning til mig, mange gange har siddet over det flere timer i træk.
I løbet af juleferien er der sket rigtig meget med det smukke motiv af en lille norsk bygd ved en smuk fjord.
Og endelig! I går eftermiddags kunne vi lægge de sidste brikker på. Men se nu på billedet?
Hvorfor i hele hule helvede (pardon my french) mangler der ALTID én brik? Det er aldrig to eller tre brikker, men altid bare én eneste lille skide brik.
Kassen er vi også kommet til at smide ud, den røg vist juleaften sammen med infernoet af papir, emballage, kasser og poser.
Hvad stiller man op?
Med et puslespil på 999 brikker og et låg, men ingen kasse?
Brændeovnen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar