Min yngste barn fylder 5 år i dag.
Hun blev født en råkold november-morgen kl. 5.57, kun 12 minutter efter vores hæsblæsende ankomst til Kolding Sygehus. Der var lidt stress på den nat, for det var først kl. 03 at jeg var så sikker på at fødslen serøst var i gang at jeg ringede efter min mor, der skulle komme - fra Århus, en times kørsel herfra, og passe de store.
Jeg var 13 dage efter termin og havde næsten mistet troen på at jeg nogensinde ville føde det barn, men jeg skal da lige love for at hun havde fart på, da hun først besluttede sig for at komme ud til os.
Den nybagte far husker fødslen som at jeg gik helt krumbøjet med de vildeste veer fra bilen og op til fødestuen, lagde mig ned på briksen og blev undersøgt (10 cm åben), bad om noget at drikke, som han sprang ud på gangen for at hente, og da han kom ind med et glas saftevand til mig, var barnets hoved ude og 10 sek. efter var resten født. Hvis man kan være regionsmester i at føde børn, kandiderer jeg til titlen!
Mine tre piger er alle født ved nemme, hurtige og helt ukomplicerede fødsler.
Vi vidste ikke på forhånd at hun var en pige. Jeg har ikke kendt kønnet på de to første, og det havde ham der har en vielsesring magen til min heller ikke med sine to første, men denne gang ville vi gerne vide det. Jordemødrene strejkende imidlertid og til scanning fik vi at vide at vi var ramt af strejken på to fronter: De ville ikke oplyse os kønnet og vi kunne ikke få det lille scanningsbillede udleveret.
Det affandt vi os selvfølgelig med og tænkte ikke videre over det.
Mange sagde til mig at de håbede vi ville få en søn. Mest til mig, fordi jeg jo havde to døtre i forvejen (min mand har en søn og en datter fra sit første ægteskab) og jeg lod mig rive lidt med af den stemning og tænkte meget på, hvor dejligt det kunne være med en lille dreng. Vi blev enige om at hvis det blev en dreng, skulle han hedde Sigurd, Johan eller Karl Emil. Blev det en pige skulle hun havde sin farmors navn Johanne, en farmor hverken hun eller jeg nogen sinde har mødt, da hun desværre døde for mange år siden.
Siden det sekund babyen blev lagt på min mave, og jeg så at det var Johanne, har jeg aldrig skænket det en tanke at hun skulle have været nogen anden - og da slet ikke en dreng. Hun er vores pige og hun er præcis som hun skal være.
Og så til mit jubilæum: Da vi sang fødselsdagsang her til morgen, satte flag frem, lagde gaver på bordet og alt det, man nu gør - fik jeg det vildeste dejavue. Hvor har jeg gjort lige præcis de ting mange gange! Og en eftertælling afslørede da osse at jeg i dag fejrer fødselsdag for biologisk afkom for 30.gang!
14+11+5 = 30 ! Så tillykke med fødselsdagen til Lillepigen og til mig med 30.gangs-jubilæet!
Har tilbragt morgenen og formiddagen sammen med hende i børnehaven og puster nu ud herhjemme. Det er muligt at lærere har støj og tumult omkring sig i skolen, men det er intet i sammenligning med hvad pædagogerne i en børnehave er omgivet af. Respekt til dem!
Sjovt nok havde fødselsdagsbarnet den samme kjole på da hun fyldte 4 år, men jeg kan se på kjolens længde at hun er vokset en hel del i det år, der er gået.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar