mandag den 11. november 2013

Og når vi så film, lejede vi en moviebox

Jeg fortalte forleden mine store piger at der hjemme hos mormor og morfar, dengang jeg boede der, kun var én eneste telefon i huset. Telefonen, som var i grå plastic og med rundt drejeskive,  befandt sig naturligvis i stuen, og når den ringede løb jeg alt hvad remmer og tøj kunne holde hen for at tage den. Sikkert fordi jeg gik og håbede at nogen bestemte ville ringe.

Jeg fortalte også at det var SÅ pinligt, når mine forældre sad i stuen og kunne overhøre mine private telefonsamtaler.
 Jeg havde veninder, der fik installeret fastnettelefoner i deres værelse, men den slags var ikke på tale hos os. Alligevel fik jeg skaffet mig lidt telefon-privatliv ved for mine egne penge at købe (i Bilka for 49 kr) en meget lang telefonledning, som jeg kunne montere på telefonen i stuen og derved transportere den ind på mit værelse, lukke døren og tale med veninder og kærester i fred. 

Mine døtre skiftevis måbede og grinede, da jeg fortalte, og jeg kunne jo så fortsætte med at vi, da jeg var helt lille, også kun havde ét tv i huset, OG (her begyndte de at betvivle mine ord) at DR1 var den eneste kanal, vi kunne se (indtil lokalstationen Århus Lokaltv gik i luften, så havde vi to!)
'Man sku' tro, du var på alder med Grauballemanden', sagde én af pigerne så.

Helt bag af dansen var jeg altså  ikke. Jeg fik en clockradio i julegave et år (med snoozeknap!) og mit stereoanlæg havde dobbeltbåndoptager. Jeg havde også en sej walkman, som automatisk spillede den anden side af båndet, når den ene var færdig, dvs. man behøvede ikke tage båndet ud og vende det om. Og i 9.klasse købte jeg en elektrisk skrivemaskine (den var på tilbud til 999,-) og den havde automatisk slettefunktion! 
Mine leggins havde strop under foden og hed gamachebukser, og et år fik jeg en karrygul vinterjakke, der var så pivsmart til mine benvarmere i samme farve at jeg beholdt jakken på i timerne i skolen, for at de andre rigtig kunne se hvor smart jeg var.

Jeg var fan af The Cure, Simple Minds, U2 og Duran Duran og kunne alle Tv2's tekster udenad. Havde også en periode med Culture Club, hvor mit værelse var plastret til med plakater af Boy George. 'Sikke da en nydelig dame, du har hængende der', sagde min mormor engang, da hun var på besøg og så min Boy George-udsmykning.


Hold nu kæft. Mine børn har ret.
Jeg er på alder med Grauballemanden!

3 kommentarer:

Haveheksen sagde ...

Så er vi to Grauballe-damer:-)

Det er lige mig, du har beskrevet der.......

Lotte Sallingboe sagde ...

Næh så er vi tre!!
Og vi havde ikke telefon, før jeg var næsten 7 år!!
"Jamen hvad fik i tiden til at gå med?" Spurgte de så sent som i går.
"Vi legede udenfor og når det var spisetid, så piftede min far ud af køkkenvinduet!"
Kan man så ikke søge om pension??
Hvis spejlbilledet bestemte, så gik den glat igennem.. :-)

Fruen i Midten sagde ...

Så kan jeg være Egtved-pigen! Ret smart med den forlængerledning ;-)