Tillykke hr., De har fået en datter

Jeg blev født en kold vinteraften i januar 1972 på Fødselsstiftelsen i Århus. Mine forældre naturligvis var ude af sig selv af glæde og spænding over at skulle modtage deres førstefødte. Det forlyder, at især min far var rimelig godt oppe at køre over den nye titel, der ventede ham.
Da min mor kom ind med veer, måtte hun sige farvel til sin mand i døren  - han var, tillige med alle andre vordende fædre, forment adgang på fødeafdelingen. Han tog derfor hjem til deres lejlighed og satte sig ved telefonen, hvor han straks ringede fødeafdelingen op for at spørge, om hans kone havde født. Det havde hun ikke, fik han at vide og de skulle i øvrigt nok ringe til ham, så snart barnet var født, men det kunne han ikke vente på, så 20 minutter efter ringede han igen, stillede samme spørgsmål og fik samme svar. Fjerde gang han ringede blev vagthavende jordemoder noget skrap i stemmen, og han måtte love ikke at ringe mere.
Fødslen af mig var langvarig og meget hård for min mor. Det viste sig nemlig, at jeg lå med rumpetten mod udgangen, og altså skulle komme til verden ved en sædefødsel. Det fandt man først ud af, da fødslen var i gang - og man gjorde end ikke et forsøg på at vende mig, jeg skulle bare ud med rumpen først. Og det kom jeg, men først efter mange opslidende og smertefulde timer, hvor min mor som eneste lindring blev tilbudt lattergas. Det indsugede hun så til gengæld meget ihærdigt af, med det resultat at fødslens sidste timer står hen som en tåget døs i hendes hukommelse. Da jeg endelig lå der, lille og fin med store øjne og rødligt hår, bad en sygeplejerske om min fars telefonnummer, så de kunne ringe ham op og overbringe den glade nyhed. Min mor var så konfus og omtåget af trætheden og lattergassen, at hun fik slynget et helt forkert telefonnummer ud.
Men det vidste sygeplejersken jo ikke noget om, så hun gik til vagtstuen og ringede nummeret op. En herre svarede 'ja hallo, hvem dér' i den anden ende og sygeplejersken sagde begejstret: Stort tillykke hr, de har fået en datter!
'A hva har jeg? spurgte manden og fik gentaget budskabet: 'De er for 30 minutter siden blevet far til en yndig lille pige'.
Manden slog en skraldlatter op og fortsatte: 'Jeg er 72 år gammel, min kone døde for 10 år siden, jeg tror fandengalemig at du har fået forkert nummer'. 
Sygeplejersken måtte så tilbage til min mor - som nok var kommet lidt mere til sig selv -  og få det rigtige nummer - så den utålmodige far der næsten var gået ud af sit gode skind af at vente, kunne få ro i sindet. Min far kom og så mig samme aften, men måtte tage alene hjem og først komme igen næste dag, men kun i besøgstiden.