Ferieland: Sommerglimt på flaske?

Jeg står i haven med en flaske koldt vand, som jeg tømmer i et langt tørstigt drag, mens jeg kigger mig omkring i vores smukke have (skvalderkål kan vel godt være smukt, på sin helt egen måde, kan det ikke?). 
Solen er for nedadgående og græsset kilder mellem mine bare tæer.
Ikke en sky ses på den blå sommerhimmel, og jeg kigger på den tomme flaske i min hånd og tænker at gid jeg dog kunne fange et glimt af den fantastiske sommerferie vi har haft, lukke det ned i flasken, skrue låget godt til og herefter sætte flasken på køl.

Så ville jeg, når det bliver efterår, mørkt, blæsende og regnfuldt, og jeg udmattet og nedkørt, kunne stå en tirsdag eftermiddag og kigge ind i køleskabet, måske fordi jeg desperat ledte efter et sukkerfix, for at kunne klare resten af dagen, få øje på min flaske med 'Sommerglimt', tage den ud, skrue låget forsigtige af og tage en ordentligt slurk.

Vores sommer, min sommer, denne sommer har været (og er - den slutter jo ikke fordi jeg begynder på arbejde igen...) helt vildt god. 
Vi har nydt, slappet af, været aktive, været på opdagelse, set og oplevet, badet, daset og hygget os. 
Husbytte var igen i år en kæmpe succes, den ferieform passer så godt til os, og vi regner bestemt med at gøre det igen næste sommer.  
Da først vi fandt familieferie-balancen og havde fået slebet de skarpeste kanter (det tog det meste af den første uge), faldt der en dejlig ro over vores familie. 
Vi har grinet, leget, spillet, læst, kysset og krammet - jeg har - helt banalt - elsket og følt mig elsket. 
Det er således med kroppen fuld af vitalitet at jeg i morgen tager hul på et nyt skoleår.

Jeg regner mine år langt mere i skoleår end i kalenderår, og derfor er det at begynde et nyt skoleår næsten rituelt. (Dog ikke så rituelt at jeg takkede ja til Jens' tilbud om at gå ud og skyde en nytårsraket af. Hvis han altså havde haft én.) 
Der er rent bord, vi begynder på en frisk, en ny start.
 I år er den nye start markant og helt konkret, for jeg skal have nye elever (de begynder først på torsdag) og dermed omstille mig til at have 3.klasse. (Afgav 6. før ferien, de skulle videre på overbygningsafdelingen i den anden ende af byen.) De nye, jeg skal have er små, synes jeg, selv føler de sig kæmpestore, fordi de har udstået indskolingen, og nuskal begynde på mellemtrinnet. De er søde og megakære, og de elsker at gå i skole. Jeg glæder mig helt vildt til at lære dem og deres forældre at kende og til, sammen med mit team, at give dem en rigtig god skolestart.

Lillepigen og jeg lukkede i dag sommerferien af med en tur i Legoland. 
Stod klar ved indgangen, da de åbnede kl. 10 og så lod jeg ellers (i grove træk) hende styre slagets gang. 
Det er meget ukompliceret at være i en forlystelsespark med kun én barn, for hun sagde, hvad hun gerne ville prøve og så gik vi hen til det. Havde madpakker med hjemmefra og købte derudover is, guldgravning og en pakke Lego Friends til hjembringning.
Hjemme 7,5 timer senere havde Jens knoklet med at male træværk på huset, støvsuge og vaske bil (min bil, for så heldig er jeg, den slags gør min mand for mig!) og handlet til den kommende uge.
Og nu: Pakke taske, lægge rent vasketøj på plads (gider ikke, men det ligger ud over sengen) og så i seng med Karl Ove Knausgård. Ja, altså hans bog, forståes.

 

Første togtur af mange.

Meget lidt spændende madpakke, men dog kold, takket være køleelement
i plastpose. 

Lillepigen: Mor, kan vi ikke bygge sådan en tiger i lego, når vi kommer hjem?
Mig: Når ikke at svare, inden hun selv fortsætter...
Lillepigen: Nå, nej vi har ikke så mange orange legoklodser derhjemme

Undskyld til den dame, hvis røv jeg har fået med på dette billede