tirsdag den 14. maj 2013

Hay Day



Det var egentlig fordi, mine børn gerne ville spille Hay Day (jeg er nødt til at indlede med den forklaring/undskyldning for at kunne stå ved mig selv, ha ha), at jeg installerede app'en på min nye iPhone. Og børnene deltog da også i begyndelsen, men nu har jeg hægtet dem af. For det er min gård!
Hver aften, inden jeg går til ro, høster jeg mine marker, hælder korn i fodermøllen, klipper fårene, malker køerne og laver bacon af grisene. Nå ja og hønsene, dem må jeg ikke glemme, for er der ikke æg nok, kan jeg ikke bage tærter og kager næste dag. 
Det kniber med majs for tiden, så dem køber jeg på én af de andre gårde - så har jeg nok til popcorn og pandekager.
Mit mål er lige nu at tjene så mange penge, at jeg kan reparere havnen og begynde at ekspedere båd-ordrer.



Hørte jeg nogen sige idioti og tåbelige tomhjernet overspringshandling? 
Tror muligvis, det var mig selv, jeg hørte sige det!

2 kommentarer:

Tanja sagde ...

Den fælde faldt vi også i tilbage i januar og er ikke kommet derfra endnu.. Tåbeligt ja.. Men har da både fået min mor og gammel farmor med på legen, eller det var faktisk sønnen på fire (der har sin egen gård) der lokkede dem.. Haha.. Nå men får vel en ende på et tidspunkt.

Løvinden sagde ...

Fnis:-) Elsker, at du også spiller tåbelige spil. Det er en af mine store det-er-simpelthen-for-pinligt-jeg-gør-det-her issues...men jeg er åbenbart for hooked til at ændre ved det. Undskylder det lidt med, at jeg aldrig, aldrig fik spillemaskiner som barn.