fredag den 5. april 2013

Fortæl mig, kære læser

Hvilken (ikke-dansk) tv-serie er den bedste, du nogensinde har set?

Jeg lider af post-traumatisk-Mad-Mens-tomrum, og selvom vi stadig ser lidt Sopranos ab und zu, så mangler jeg stadig en erstatning for timerne med Don Draper. Men hvilken? 

Hvad er fidusen eller måske ligefrem hemmeligheden ved tørshampoo?

Seriøst, jeg begriber det ikke! Har en flaske stående og hvordan kan det kemiske luft, der kommer ud af den, nogensinde være rengørende? Tror I på, at man kan vaske sit hår uden vand? Hvad går tørshampoo ud på?

Hvordan skal jeg fejre, at dette er indlæg nr. 400 her på bloggen?

Idéer modtages med kyshånd - jeg giver gerne en omgang, men hvilken? Og er der noget særligt, jeg burde skrive mere om?

Lillepigen har lagt sig med skoldkopper. Lock-skoldkopper er de udnævnt til at være, for intet er så skidt, at det ikke er godt for noget - og selvom en omgang skoldkopper aldrig ankommer belejligt i en travl familie, så kommer vi nemmere igennem det, sålænge jeg er lockouted fra arbejde end hvis jeg ikke havde været det. 
Dagens aktion i dag bliver et opbud af Vejles ca. 1300 lockoutede lærere, der vil danne kæde hele vejen  gennem gågaden i eftermiddag. 

4 kommentarer:

Carina sagde ...

Jeg kan anbefale Dexter, der er sæson 1-4 på Netflix. Ellers Call the midwife, om jordmødre i det fattige London i 1950'erne.
Eller Girls, som skulle være det nye Sex and the city. Det er mit næste næste projekt.

Tørshampoo? Jeg har virkelig ingen anelse. Det går ligesom imod alt hvad jeg har troet på indtil videre.

Indlæg nr 400 kunne bruges til en slags status. Hvad har du opnået ved at blogge? Nye bekendtskaber, større selvindsigt, bogbytteri osv. Og hvad vil du gerne opnå fremover?

Haveheksen sagde ...

Girls skal jeg med på...... Jeg har nemlig også hørt sammenligningen med Sex and the city.

Mht. tørshampoo kan jeg desværre ikke hjælpe. Jeg har ikke set lyset. Har købt en flaske/spraydims fra Gunbritt og jeg kan seriøst lave en hanekam af mit skulderlange hår, når det stads er i.
Det er kun egnet til dage med håret i hestehale og der kunne det nok godt have hængt alligevel og ventet på noget vand og rigtig sæbe.

Og til lykke med jubilæret:-)

moster Lone sagde ...

Jeg vil tillade mig kun at kommentere på dit første punkt; de to andre punkter har jeg ingen mening om.
MEN,- Dexter er et must. Men først når du har fået et afhængighedsproblem med LOST, som er en meget meget god serie. Så er der jo Weeds, som også kan hentes på Netflix. Sidstnævnte med små 28 minutters afsnit, som lige er til at klare inden sengetid.
Og hvad med Breaking Bad??

Rigtig god fornøjelse.
Hilsen Lone.

HelleA sagde ...

Tusind tak for jeres input!
Dexter må blive den, jeg går efter!

Kram fra Helle