Jul, en tilstand?

Der er ikke noget, der er så skidt ... at det ikke er godt for noget!

(Note to self: Helle, du er ved at blive sådan lidt mormor-agtig. Fordi du bruger gamle ordsprog og talemåder, når du skal udtrykke dig tydeligt!)



Jeg kan ikke lide jul.
Men jeg kan godt lide at holde fri fra arbejde.
Og jeg kan godt lide at være sammen med min familie.
Jeg kan faktisk også rigtig godt lide at give gaver til mine kære.

Derfor - så længe jeg ikke kan slippe for nisserne (haaader nisser af et godt hjerte) juleræset, den ækle fede og alt for salte mad, at bruge flere penge end jeg har og alt det andet ækle ding-dong-dynamolygte, som julen fører med sig i vores del af verden, så gør jeg det bedste jeg kan, for at nyde de ting ved julen, som trods alt er værd at nyde.

Hvis jul kan betragtes som en tilstand, så er jeg ligeså stille på vej ind i den tilstand.


I morgen damper vi af til en anden del af Jylland. Hvor min kære bror bor sammen med sin kone og sine to lækre unger.

D. 24 ankommer mormor og morfar (som hos min bror jo selvfølgelig hedder farmor og farfar, det kan kusinerne og fætteren få lang tid til at gå med at synes er for mærkeligt!?)


Det er første gang i mine syv år her, at jeg ikke skal være her juleaften. Jeg er lidt ked af at måtte skifte denne her ud:

Og her skulle så være et billede af min kirke... Men blogger har røvdrillet hele dagen og jeg kan ikke få lov at uploade billeder, så jeg kan ikke lukke dette indlæg af, hvilket jeg snart får SPAT af!!!

Billederne kommer senere ... om Blogger vil....