Har længe tumlet med en beslutning.
Eller rettere et valg, der skulle træffes fordi skæbnen ville, at to begivenheder der har med mine nærmeste at gøre, falder på samme dag og jeg at derfor skulle sige ja til det ene og gøre nogen rigtig glade, men nej til noget andet og dermed risikere at nogen andre blev skuffede over mig.
Valgte jeg omvendt - ville helt det samme ske, bare at det var nogen andre, der blev henholdsvis glade og skuffede.
Og kombiløsninger er ikke et tema i den her sag, dem går jeg ellers stærkt ind for og er ekspert i at udføre.
I mine tankeprocesser har al min fokus været på, hvordan jeg kom ud af situationen med "mindst mulig skade", altså om jeg kunne greje det, så ingen blev skuffede over mig. Og det kunne jeg ikke.
Er der noget vi pæne piger ikke bryder os om, så er det, når vi ikke lever op til de forventninger, (vi tror at) andre har til os. Det kan fylde så meget, at det bliver omdrejningspunktet for beslutninger og handlinger. Og dybest set ved jeg det godt, men jeg kan ikke altid selv sige det og endnu mindre handle efter det.
I dag præsenterede jeg en nær bekendt for mit dilemma. Og lige da hun så mig ind i øjnene og sagde: "Hvis du nu et øjeblik glemmer alle de andre og kun tænker på dig selv, hvad vil du så helst af de to ting?"
Jeg mærkede efter i maven og efter to sekunder var jeg ikke i tvivl og traf mit valg.
Og det føles bare så rart. Og så rigtigt.
Nu kan jeg så sidde her og undres over, at det kunne være så svært at få øje på, men sådan er det åbenbart ... med sådan nogen som mig?
Tanker om hverdagslivet, familielivet & menneskelivet.
5 kommentarer:
Du er ikke den eneste! Men maven bør man altid lytte til, den har en enestående evne til, at træffe det rigtige valg!!
:O)
Hav den dejligste dag, på trods af, at der måske er nogen der bliver skuffede. Husk, vi kan ikke altid gøre alle glade. (Bare man husker at gøre sig selv glad)
At være tro mod sig selv er det vigtigste - også i situationer som din, ellers kommer man nemt til at sidde på en stol det ene sted, og drømme man var det andet sted. En af de fineste ting ved at være voksen er nemlig, at man har lov til at sige "nej" ;)
God fornøjelse :)
Kender det godt... det der med at man bliver så god til at lytte til andres behov, at man glemmer at være tro mod sig selv. Godt at det lykkedes! :)
Uh jo hvor man kender den slags dilemmaer. Men godt at du kunne mærke hvad der var rigtigst for dig. Og hvis du forklarer dem du er nødt til at skuffe helt ærligt hvad du har måtte vælge, så er der vel håb for at de forstår det.
Og mig... Det kan også mig timer og dage at komme frem til at tage udgangspunkt i mig selv. Synes dog at det her sygeforløb har skubbet mig temmelig hårdt mod en udmelding fra flinkeskolen!
Send en kommentar