Man ser den på cykelstier. Typisk på stisystemer ved parcelhuskvarterer og især i nærheden af skoler. Den er lavet af jern og består af to bomme, der forskudt for hinanden går ind over stien. Der er en bom placeret i hver side af stien, og så spærrer de, sådan at man er nødt til at sætte farten helt ned og svinge først til højre og så til venstre for at passere.
Sådan én må da have et navn? Jeg har gransket min hjerne, men kan simpelthen ikke komme i tanke om, om jeg overhovedet kender det rette ord for denne anordning!?
PS. Det gør herrenas at cykle med høj fart ind i sådan én.
Om jeg ikke så den? Hvad tror du selv?
Det var bælgmørkt.
Hvis jeg havde set den, var jeg jo nok ikke baldret ind i den, vel?
Om jeg ikke havde lys på cyklen?
Hvad siger du? Vil jeg ikke svare?
Det kender jeg ikke noget til.
Det var ikke mig.
Jo altså, det var mig, men det var ikke min cykel.
Eller altså det var det jo på en måde, men jeg vidste ikke... jamen, jeg troede...
5 kommentarer:
Det hedder en 'svensker-labyrint' ;o)
Hahahaha... håber ikke du slog dig alt for meget... :p
Men ve' nu ik' lige hva' sårn' en hedder!
@Carina: En svensker-labyrint? Hahahahaha, fedt ord.
@denlangeneger: Jeg slog mig faktisk ... lidt ... men blev først og fremmest vildt forskrækket :)
Der er noget der hedder en "Helle", - men det er vist ikke den du søger navnet på, og det er noget andet, selvom man godt kunne sige du lige havde lavet en "Helle", Helle.
Man skal nok ikke have navn til alting.. ;O)
Hvad hedder f.eks. "den tingest" du sætter ned mellem dine varer og den bagved-stående kundes varer?? :O)
I min famlie er det en Hadifnat.. Sikkert ikke det rigtige navn, men meget underholdende..
Send en kommentar