Ud over at det er fedt at få positiv omtale, så forpligter den slags jo også - for når nogen roser det, man laver, så har man ski da bare at gøre sit bedste for at leve op til den ros. Jeg lover, at jeg skal gøre, hvad jeg kan!
Det var indledningen og den hænger egentlig ikke sammen med det, der kommer nu, som handler om at jeg i dag har deltaget i en "samtaledag" i byens sognehus.
Der foregår så mange spændende og inspirerende ting i min lokale folkekirke - og jeg benytter mig big time af både studiekredse, foredrag, samtaledage, sangaftener, filmaftener osv.
Aktiviteterne i et sogn og omkring en kirke er langt mere omfattende end de fleste er klar over, og jeg kan på det varmeste anbefale at møde op til kirkelige arrangementer, også selvom man måske ikke lige er den, overrender kirken om søndagen.
Arrangementet i dag, var landsdækkende og hedder "Hvem har bolden?" og det handlede om ansvar.
Efter et oplæg af en inviteret, som er leder indenfor skoleverdenen, blev vi delt ind i tilfældige grupper og fik udleveret tre kort, hvorpå der stod nogle spørgsmål, som vi skulle drøfte i gruppen. Spørgsmålene handlede alle om ansvar. I min gruppe kom vi virkelig vidt omkring - vi talte om hvornår man som privat menneske bør gribe ind i andres gøren og laden - vi talte om ansvar i sammenhæng med skyld, om pligt, ret og frihed. Hvornår noget er samfundets ansvar og hvornår det er den enkeltes. Vi var ikke enige, fx var vi langt fra hinanden i snakken om, hvornår man har et ansvar for at "blande sig" i andres gøren og laden.
Hvis du ved, at din nabos børn er alene hjemme hver aften og kan høre at de græder og skændes, hvad gør du så?
Konfronterer naboen?
Henvender dig til børnene?
Eller melder familien til kommunen?
Antallet af borgere, der anmelder andre er i Danmark kraftigt stigende i disse år. Vi melder hinanden som aldrig før - for skattesnyd, socialt bedrageri, misrøgt af børn osv.
Men er vi ikke på samme tid blevet totalt berøringsangste for at henvende os til nogen, vi ikke kender og fx udtrykke vores bekymring for deres børn?
Hvis du ser en mor eller en far, der taler virkelig grimt og måske tager fat i sit barn i afmagt, fordi barnet skaber sig i køen i suoermarkedet, siger du så noget til hende? Bør du sige noget eller er det klogest at tie stille?
Har vi ikke alle et socialt ansvar for hinanden- og hvordan står det i forhold til det ansvar, man har for sig selv?
Vi kom vidt omkring og fik vendt mange ting.
Senere samledes vi med de andre grupper og fællesgjorde pointer fra vores samtaler. Og fik serveret aftensmad!
Jeg gik beriget derfra og havde rigtig mange tanker i hovedet, og for at få tankerne til at rasle lidt på plads, sprang jeg i løbetøjet, da jeg kom hjem og luntede en tur i gadelygternes skær.
3 kommentarer:
Dejligt med sådan en samtaledag. Jeg kan kun være enig i din opfordring - der foregår rigtig mange spændende ting omkring den lokale folkekirke.
Der er altså ikke noget at leve op til! Du skal bare skrive som altid har gjort :-)
Godt med en samtaledag.
Jeg synes det tit er sværere at sige noget til folk hvis man er tæt på.
Det lyder som et gdot program og et meget vigtigt emne at tage fat i! Er faktisk ikke sikker på, hvad jeg ville gøre... Det var nok værd at tænke over.
Send en kommentar