Én af de mange grunde til at jeg elsker min mand helt ufattelig højt er, at han er et af de mest rummelige mennesker jeg nogensinde har mødt. Det vidner følgende samtale, som fandt sted i vores køkken i går, i sandhed om:
Mig: "Øh, skat i dag på arbejde ik' os', der blev jeg sådan på en eller anden måde involveret i en historie med et barn, der har brug for hjælp. (Her følger et sparsomt uddag af nogle detaljer, som jeg selvfølgelig ikke kan offentliggøre her. Red.) men det korte af det lange er, at barnet snart ikke har en familie at bo hos, og så var det at jeg kom til at sige, at hvis det man har tænk sig at iværksætte glipper, så kan barnet sagtens bo hjemme hos os, indtil kommunen finder en løsning.
Min søde mand: "Jamen, det finder vi da ud af, hvor havde du tænkt dig, at det barn skulle sove?"
Mig: Jooh, altså, hvis vi nu rydder kontoret, så kunne vi sætte en af sengene fra kælderværelset derind og så kunne det være barnets midlertidige værelse.
Min søde mand: "Okay, det kan løses".
Herefter fortæller jeg naturligvis en masse om, hvor sød og sjov dette 9-årige barn er, og hvor meget det har brug for hjælp.
Men det er slet ikke det, der betyder noget i denne sammenhæng.
Det, der betyder noget er, at jeg har giftet mig med et menneske, som dybest set tror på, at alt kan lade sig gøre og på, at hvis man indretter sig efter, at det kan det, og dernæst åbner op for muligheder i enhver situation, så er der slet ikke plads til begrænsninger. Det har jeg så stor respekt for, at jeg næsten tilgiver selvsamme mand, at han har set fodbold på tv to hele aftener i træk.
Tanker om hverdagslivet, familielivet & menneskelivet.
12 kommentarer:
Det lyder storartet, Helle.
Både af dig og din mand.
Det er ægte næstekærlighed og ægte omsorg.
Det er jo også et tegn på at I bare kender hinanden 100%! Du havde jo aldrig sgat ja hvis du ikke havde vidst på forhånd at din mand ville støtte dig i det, og han tøver ikke et sekund, fordi han kender dig og ved, at du kender dette barns situation så godt, at du ved i hjertet at du bare MÅ træde til.
Fantastisk at verden rummer mennesker sim du og din mand, der uden tøven åbner hjem og hjerte op :)
ps.. Helle, skal du ikke snart have smidt det der "ordbekræftelse" væk, så er det nemmere og hurtigere at kommentere her ;)
Tak for jeres kommentarer Eva og Rikke :)
Og Rikke, det der ordbekræftelse - det irriterer også mig hos andre, men jeg har ikke turdet fjerne det, fordi jeg faktisk ikke er klar over, hvad det skal gøre godt for? Hvorfor har man det? Tænkte bare, at når de fleste andre bloggere bruger det, så er det nok en eller anden sikkerhedsting, som er god at bruge... Hvis det ikke passer, så smider jeg det med glæde væk!
Den er god at have hvis man fx får mange kommentarer som ikke er rare.Fra anonyme mennesker. Fordi den så indsamler ip-nummeret på computeren just in case. Det er i hvert fald det jeg har ladet mig fortælle. Men hvis man ikke har nogle uhensigtsmæssige kommentarer, så gør det jo ikke noget.
Og hvor er du selv et stort og rummeligt menneske Helle. Dejligt I har fundet hinanden.
Dét der... Det giver ret til fjernbetjeningen i det næste års tid :) Hvor er I dog nogle vidunderlige mennesker! Træder til, når der er behov. Og der er sandelig behov derude i den virkelige verden!
Jeg blev helt glad over at læse dit indlæg :)
Bliver glad når jeg læser hvordan i med kærlig "selvfølgelighed" agerer som var det den naturligste ting i verden at træde til når der behov for det.
Mange har nok i sig selv.
Dejligt I er der...
Det er bare dejligt at der er mennesker som jer her i verden - I gør den til et bedre sted at være!!
Come lige on for et overskud I har :-)
Fantastisk livsbekræftende indlæg. Siden hvornår blev underskud egentlig det gængse?! Det er det ihvertfald, for når jeg læser dit indlæg, Helle, så slår det mig, hvor meget vi danskere ellers er os selv nok. What's in it for me-mentaliteten er til at brække sig over. Jeg vil dedikere min lørdag til rummelighed og solidaritet! Godt gået!
Det er en stor og god ting at gøre. Og fantastisk at være gift med en mand, der har den holdning!!
Håber, det bedste for nævnte barn.
Kære jer, tusind tak for alle de dejlige kommentarer. Indtil videre er der ikke sket et dyt i "sagen" - og det er jo heller ikke lige sådan, at et barn uden videre kan flytte ind hos en anden familie. Hvor medmenneskelig og åbenhjertet sådan en gestus er, så er vi selvfølglig underlagt systemet - hvis opgave i denne sammenhæng er at varetage barnets tarv.
Hvad der er barnets tarv, kan der jo være forskellige meninger om - jeg synes vores forslag til løsning er langt mindre "indgribende" for barnet end den døgnanbringelse, der nok bliver en realitet.
KH Helle
Send en kommentar