torsdag den 4. august 2011

450 kroner?

Hvad kan man få for 450 kroner?

Hmmm. Tænke...

Især i  udsalgstider ville jeg sagtens kunne finde et par fede sko eller noget andet tøj til mig selv eller til et af børnene.

Jeg kunne også få seks biografbilletter, og så ville der endda være til lidt snolder ved siden af.

Jeg kunne invitere min børn på café. 

Eller købe en bog eller nogle cd'er.

Jeg kunne også give nogen en gave.

Eller sætte pengene i banken. Hvor de ville forslå som en skrædder...

Jeg kunne tage en taxa, sætte mig ind i den og sige: "Jeg vil gerne sydpå for 450 kr"
(Og blive sat af på en mark udenfor Kolding? Hvor sjovt var det lige...)

Nåmmen jeg brugte 450 kr. i går.

På noget, som jeg dybest set synes er helt godnat, men som man er nødt til at ofre, når man har et ansvar.

De 450 bobs gik til  en dyrlægekonsultation. Og noget penicillin for blærebetændelse.

Til den store, lysebrune af de her to:


Det krævede tre personer at få medicinen i kræet.
To til at holde godt fast i den, og mig til at udføre den praktiske del med at føre en engangssprøjte ind i kæften på dyret og vente på at den fik slugt lortet.

Min børn bryder sig ikke om at jeg siger "den" om vores marsvin. Det er en hun. Jeg skal sige hun.
-------------------------------------------------------------------------

Skrevet til senere: Blærebetændelse. Straks jeg siger dette ord, kommer jeg til at tænke på min (nu afdøde) mormor. Hun havde panisk angst for blærebetændelse. Kunne næsten ikke klare synet af mig i alt for kort t-shirt, der i slippet til buksekanten, når jeg bøjede ryggen, afslørede at jeg ikke brugte undertrøje.
"Ih du milde søde barn, du får blærebetændelse, hvis du ikke går med undertrøje".
Og om vinteren selvfølgelig en ulden én af slagsen. I kombi med uldne underhylere, som i min mormors univers var den sikreste barrikade mod blærebetændelse.

Mon jeg havde kunnet lokke hende til at strikke et par uldne underdrenge til vores med-blærebetændelse-sygemeldte marsvin?

7 kommentarer:

Kristine Sejr sagde ...

Hos mig var det 474 kr der lige gik til spilde på at reparere min cykel. hmm. Næste gang der sker noget med den, så tror jeg at den bare skal lade livet, eller at jeg selv vil lappe, det er trods alt billigere end at bruge 475 kr.

Stakkels lille marsvin. Håber hun får det bedre.

Lotteriet sagde ...

En taxatur til syd for Kolding... Det lyder sørme heller ikke særlig spændende... For du er jo nødt til at gå hjem!! :O)

Det er faktisk skræmmende at det så dyrt at gå til dyrlægen, jeg tror det holder mange fra, at konsultere en ekspert, hvis der er noget galt med vores små kræ.
Har oplevet at skulle betale 79 kr. i "udleveringsgebyr" for tre tabletter (som jeg selvfølgelig skulle betale for, ved siden af) der skulle berolige min hund til nytår..
Udleveringsgebyr?? Jammmmmen altså!! At personalet skal bevæge den ene arm, koster åbenbart også penge!!

Håber HUN bliver rask i en fart!! Der er da så mange kreative mennesker her i blogland, mon ikke en eller anden kunne strikke et par lange underbukser med lodden vrang til hende?? :O)

Louise Aaen sagde ...

1500 kr - engang på 2 undulater, der skulle til overvågning weekenden over for at have ædt en giftig potteplante, tsk tsk

HelleA sagde ...

@Kristine: Øv, det var mange penge for at få lappet en cykel? Håber, den kører som en drøm nu!

@Lotteriet: Ja, dyrlægebesøg koster kassen! Vi fik engang aflivet en kat og havde sagt ja til at den efterfølgende skulle kremeres. Det fortrød jeg satme, da jeg så hvad vi betalte for det (600 kr) - man kunne nok have skaffet det kattelig af vejen på anden vis selv.

@Louise: Årgh, det var mange penge - HAVDE de så ædt af den plante? Blev de syge?

Kh Helle

Christina sagde ...

Hvrodan dælen opdager man at éns marsvin har blædebetændelse ?

Christina sagde ...

Synes faktisk at det er ret flot at jeg på én enkelt sætning præsterer 2 så markante fejl ;-))

HelleA sagde ...

@Christina - det kan jeg godt forstå at du gerne vil vide :) Hun bløder lidt ud af rumpen... og da dyrlægen i tlf spurgte om det var endetarmen eller skeden, hun blødte fra, så måtte vi melde pas. Derfor synes han vi skulle komme ud på klinikken med svinet og det var Jens så i går. Og her blev den undersøgt og trykket forskellige steder på maven og på siden og dyrlægen kunne oplyse, at Møffes blære var helt fyldt og spændt og at blærebetændelse derfor var en sandsynlig diagnose. Nu er Møffe så på penicillin og om fire dage skal vi ringe til dyrlægen og berette om hvordan det går, altså om der stadig er blod. Hvis der er det, så var det IKKE blærebetændelse og så ... ja, vi må se...