Mig selv? Glem det. Det er helt håbløst. For det første har jeg aldrig været den store shopper, (spørg bare min veninde Gitte, der engang tog et billede af en meget surmulende mig. Hun var inde i en tøjbutik og jeg sad udenfor på en bænk og skumlede, fordi jeg havde mistet tålmodigheden og ikke magtede flere butikker, mens hun kun lige var varmet op. SUK) og for det andet er jeg desværre pisse nærig, når det kommer til at købe tøj til mig selv.
Men det går jo ikke i længden. Jeg er jo nødt til at have tøj på kroppen, og jeg vil faktisk rigtig gerne se pæn ud. Som lærer får jeg tit kommentarer fra eleverne a la "Haha, du har fået nye sko, de er lilla" eller "sikke en mærkelig skjorte, du har på i dag" og det er en rigtig god måde at blive mindet om, at andre mennesker ser mig og lægger mærke til, hvordan jeg ser ud.
Når jeg tager mig sammen og vover mig ind i en butik, så sker der ofte én af følgende ting:
1) En smilende oversminket, megatynd og meget ung ekspedient går mig i møde og siger "hej, hvad kan jeg hjælpe dig med" og jeg dukker nakken og siger uden at tænke: "ikke noget, ellers tak, jeg skal bare lige kigge lidt", og så går jeg en runde i butikken og skynder mig ud.
ad 1) Det er så grænseoverskridende for mig overhovedet at være i en butik, at jeg har brug for 5-10 minutter helt for mig selv, hvor jeg lige sonderer terrænet, og så skal jeg nok selv henvende mig, hvis jeg har brug for hjælp. Chancen for at jeg køber noget, stiger med ekspedienternes evne til at lade mig være i fred, mens jeg kigger. Og så undskylder jeg overfor alle unge eksepedienter, at jeg er blevet sådan en sur gammel kone, men jeg vil altså ekspederes af en voksen!
2) Jeg får lov at snuse rundt for mig selv, finder lidt forskelligt, som jeg synes rigtig godt om og bevæger mig til prøverummet. Måske er jeg allerede begyndt at svede lidt og overvejer at droppe projektet igen, men jeg skal garanteret til et-eller-andet arrangement, og jeg har ikke noget tøj til lejligheden, så jeg presser mig selv til at gennemføre. Jeg kæmper mig ud af de slidte jeans, lader tøjet faldet til jorden og går så i gang med at prøve tøj.
ad 2) Hvis det første stykke tøj, jeg prøver, sidder ad helvede til, strammer eller er for småt, dropper jeg det hele og skrider igen. Hvis det derimod ser flot ud og passer, får jeg blod på tanden og prøver også det næste. Hvis ekspedienten taler til mig, mens jeg prøver tøj, får jeg nærmest et angstanfald og skynder mig at tage mit eget tøj på og forlader butikken.
3) Jeg får lov at snuse rundt, finder lidt forskelligt, som jeg synes rigtig godt om og bevæger mig til prøverummet.
Hvis det første stykke tøj sidder flot og der ikke er nogen ekspedient, der taler til mig, mens jeg prøver tøj, så køber jeg næsten altid mindst én ting.
ad 3) Hvad er det, der sker med mit selvværd foran spejlet i et prøverum? Hvor jeg normalt har det ok med mit udseende og ikke føler mig præget af kosmetiske skavanker, så ser jeg i prøverummets spejl ikke andet end bildæk om maven, fede lår, flæskeoverarme, kikset hår, uren hud og en figur, der mest af alt minder om en teletubbie!?
På en rigtig dårlig dag, bliver jeg bange for, at det er sådan omverdenen ser mig, sådan jeg i virkeligheden ser ud. At jeg kan glemme alt om smart tøj, der sidder godt, for jeg ligner alligevel en bøvert.
På en god dag, siger jeg at det fejlagtige indtryk skyldes belysningen i prøverummet, tøjets snit og de misvisende størrelsesguides, den er gal med.
Det er de gode dage, der tæller. Ikke sandt?
7 kommentarer:
Det handler om attitude Helle, næste gang så ser du bare total rå ud, og så det gyldne trik der altid virker, hav din mp3 spiller med. Ingen tør nærme dig hvis du går rundt med musik i ørerne, det er så sandt, det er nemlig sådan jeg gør. Men nu køber jeg også i H&M primært og der har jeg aldrig oplevet at nogen har spurt om noget, men H6M er jo også lidt lager salg agtigt. På den gode måde altså. Men prøv det med musikken. Ellers kommer jeg og er din bodyguard. Jeg kan lige se det for ig, stå der foran prøverummet og hører musik, og tygger tyggegummi og ser hardcore sej ud.
Jeg tilslutter mig Kristines kommentar og melder mig også gerne som bodyguard!! Med TO seje madammer udenfor prøverummet, så er der INGEN der tør forstyrre dig!! :O)
Jeg ser det for mig... :) For øvrigt er jeg også uvenner med spejlene. De viser grimme billeder af alt det, som man ikke vil se! Eller i hvert fald det, som man selv fokuserer på, fordi det måske er nogle ømme punkter (nogle gange nogle, som andre aldrig har opdaget :)).
Tak Kristine og Lotte, sikke en gestus, I tilbyder der :) Jeg er helt sikker på, at I ville være de helt rigtige til opgaven!
Lailia: Der er noget galt med spejle i prøverum. Det må der være :)
Hold da helt op - det indlæg kunne være skrevet af mig selv. Fuldstændig præcis ned til mindste detalje!!!
Så du er ikke alene....
Kirsten, det er dejligt at vide, at der er andre end mig, der har det sådan!
Åh, jeg ærger mig over, at Mac'en er nede, og jeg derfor ikke kan vise en sur Helle på bænk i Malmø... men vi vender tilbage, søde Helle og klarer både shoppingskrise og får set slottet...
Send en kommentar