Da jeg sprang på cyklen et par minutter i 10.30, kunne jeg høre dig kalde på mig med din bimlen og bamlen. En lyd jeg altid har holdt meget af, det er en glad lyd, som siger velkommen til alle, der måtte have lyst til at være med. (Jeg håber, at dette lydbillede en dag få følgeskab af en fredagsbøns-lyd fra et minaret!)
Blev helt glad indeni over at se dig og se alle de mennesker, der kom til dig. Det var en særlig dag i dag. For de tre familier, der fik deres lille barn døbt og for den praktikant fra pastoralseminariet, der skulle prædike hos dig for første gang.
I det jeg trådte ind i dit enkle, smukke og kølige rum, kunne jeg fornemme det, som jeg næsten altid fornemmer, når jeg kommer ind i en kirke. Kirkerummet kalder på noget inde i mig, noget der ligger dybere end min almindelige dagligdags bevidsthed. Noget jeg har så godt af at mærke. Jeg kan ikke ret godt forklare det. Måske er det noget med at hullerne af angst og fortvivlelse som jeg bærer rundt på, (som jeg tror alle mennesker bærer rundt på) fyldes ud for en stund. Du får mig til at føle glæde og at mærke det liv, jeg har - og det liv jeg er. Jeg tænker bare længere ud af boksen og ind i hjertet, når jeg er i dit rum.
Det var interessant at lytte til en anderledes prædiken. Nøgleordene i det, der blev sagt var holdning og handling. At det at være kristen, ikke kun er noget man er i sine holdninger men i den grad også også i sine handlinger. (Her ville Luther sige, at det ikke er sådan det forholder sig. Men har var også så ... luthersk!)
Jeg synes den prædiken klædte dig, den talte din fortid ind i nutiden og gav mig stof til eftertanke.
Jeg tænkte på det med Kristi Himmelfart; Efter 40 dage på jorden efter opstandelsen påskedag, steg Jesus til himmels og blev Guds højre hånd. Om 10 dage er det pinse, helligånden kommer ind i billedet og så bliver det hele lidt indviklet. Syns jeg.
Vi ses til pinse.
Kærlig hilsen Helle
Billedet er lånt her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar