fredag den 2. september 2011

Klasselæreren, det er mig!

Jeg sidder og klukker og smiler for mig selv, hvergang jeg falder over et blog-indlæg, der handler om noget med skribentens barns skolegang.
Det er så herligt at læse!
De lærere, I beskriver og beretter om - det er jo mig!

Det er mig, der finder på kreative ting, som I forældre skal lave på første skoledag - fordi det er godt at aktivere jer, så I ikke bare sidder og glor på jeres eget barn. Og I synes garanteret for det meste, at det er rart at blive sat lidt i gang. Bare spørg Maria, der har kreeret ting i og omkring et vandhul.

Det er dejligt og rørende at læse jeres beretninger om første skoledag, især når det handler om de helt små nye 0.klasses elever. Det har Laila fra Thehuset for eksempel gjort.

Også Superheltemor har en datter, der lige er begyndt i skole.

Dejlig læsning, som gør mig i godt humør.
For det er bare så stort, når ens unge starter i skole.
Alt det der med at ens egen skoletid pludselig kommer væltende, det oplevede jeg også, da mine store piger entrerede skoleverdenen.

Det er mig, der skriver de breve til jer, hvor jeg venligt men bestemt beder jer sørge for, at jeres børns bøger er bundet ind, at de er klædt på i overensstemmelse med vejret og det er mig, der skriver at I skal tjekke, om jeres barns pennalhus indeholder både blyant, viskelæder og lineal. 
Hos Maren risikerer de at skulle give flødeboller, hvis bøgerne ikke er bundet ind inden fredag. Gad vide hvor mange, der havde flødeboller med i fredags?

Jeg tilbød faktisk Mai et kursus i at binde bøger ind, da hun fortvivlet udstillede sine manglende talenter i den disciplin.

Er der stemning for sådan et kursus? For så vil jeg overveje at forhandle en aftale igennem med AOF?

Men altså  læreren. Det er mig.
Jeg er hende, der læner sig lidt ind over bordet til skole-hjemsamtalen, og siger med alvorsfuld mine, at vi hele tiden skal tage udgangspunkt i hvad der er bedst for jeres barn - og jeg er hende, der smiler venligt og roser jeres barn til skyerne.
Jeg har endnu aldrig haft et barn i skolen, jeg ikke kunne sige noget positivt om, og den dag det sker, så vil jeg ikke være lærer mere!

I ved det selvfølgelig ikke, men jeg indleder hver eneste af de 21 skole-hjemsamtaler med at fortælle jer alle hver især,  at jeg er rigtig glad for at lige præcis jeres barn går i klassen, fordi han/hun er en superkammerat og en skøn unge.
I ligner tit nogen, der skal til eksamen, lige når I træder ind ad døren til skole-hjemsamtalen, men bare rolig, jeg hverken bider eller siger grimme ting! Så drop endelig anspændtheden.

Det er mig, der skriver beskederne på forældreintra, og jeg tjekker også om I læser dem. Og gør I ikke det, bliver jeg lidt træt, for så skal jeg sørge for at få kontakt til jer på anden vis og det er lidt dobbeltarbejde, men jeg gør det selvfølgelig fordi kontakten til jer har stor betydning for jeres barns trivsel i skolen.

Jeg bliver glad, når I husker at meddele mig, at I har fået nyt nummer, for så er I meget nemmere at få fat i, hvis jeres barn har feber eller har slået sig i skolen.

Jeg registrerer alt fravær, og hvis I ikke husker at give mig besked, når jeres barn har været sygt eller haft fri fra skole, skal jeg skrive et U for Ulovligt fravær. Selvom jeg fortæller det til hvert eneste forældremøde, er det utroligt, så mange af jer, der glemmer det.
I behøver ikke udpensle detaljer om hvad jeres barn har fejlet under sygdom - skriv bare "Peter var fraværende pga. sygdom."
Jeg er ikke læge og jeg interesser mig ikke for opkast, diarré eller rødt udslæt.


Jeg synes generelt, at I er fede at samarbejde med, og jeg har et utal af oplevelser hvor noget, der til at begynde med var rigtig svært, blev meget bedre og til sidst lykkedes, fordi I - og jeg - begyndte at samarbejde mod et fælles mål, der tjente jeres barns bedste.
Jeg lytter gerne til alt, hvad I fortæller og jeg anerkender fuldt ud, at I selvfølgelig ved bedst, fordi det er jeres barn. Til gengæld er det virkelig rart, når jeg kan mærke, at I stoler på at jeg rent faktisk ved noget om undervisning, om børns udvikling, læsning, sociale spilleregler og mange andre ting.
Hvis jeg er direkte uenig i det, I siger om jeres barn, så fortæller jeg det til jer, men jeg gør mig umage for at sige det på en ordentlig måde, og derfor forventer jeg også, at I taler pænt til mig, selvom I er sure, vrede eller frustrerede.

Husk at spørge mig om alt det, I er i tvivl om. Jo mere I spørger, jo mere får I at vide, og jo mere I ved, jo færre misforståelser opstår der. Jeg er kun en mail eller et opkald væk og jeg vil rigtig gerne tale med jer.


Rigtig god weekend til jer og jeres dejlige skolebørn.


9 kommentarer:

Fabulousia sagde ...

Det er jo dig!
Vores børn har fantastiske lærere, men lige nu måtte du også gerne søge et job på "vores" skole. Jeg er vild med, at man kan mærke, at du er vild med jobbet!

- Jeg har desuden tænkt på, at de lærere man selv havde som barn. De står bare så tydeligt i erindringen. Tænkt på, hvor mange børn (og forældre), der vil huske dig. Det er lidt stort!

Charlotte Hyldgaard sagde ...

Hvilken vidunderlig måde at indlede forældresamtalen på, er sikker på, at både forældre og børn vokser med anerkendelsen :-)
Og ja tak til at lære at binde bøger ind, jeg har trods mange års erfaring endnu ikke styr på det ;-) KH Charlotte

Rikke sagde ...

Det er dig, der er læreren og det er dig, der bliver talt om i store og rosende vendinger ved middagsbordet, når børnene fortæller om, hvad de har lavet / lært i skolen i dag! Alt, hvad du siger og gør, er lov og det eneste rigtige! Det er dig, der sørger for, at de har det godt i skolen og det er dig, der er der, hvis de falder i skolegården og slår hul på knæet... og man kan jo blive ved!
I bund og grund er det dig og dine kollegaer, der "er skyld i", at vores børn bliver klogere og at de kan klare sig i deres voksne liv.
Tak for det! Du har et af verdens bedste jobs! og det er super fedt at læse det, du skriver, for det skinner så meget igennem, at du elsker det og er god til det!
Fortsat dejligt skoleår til dig :)

Anonym sagde ...

Sikke et dejligt indlæg - det er jo osse mig du beskriver :-)

Carina sagde ...

Jeg er så åbenbart moderen der stortuder over det her indlæg og omsorgen for børnene jeg læser i det. Kommer du ikke hen på min drengs skole og underviser?

HelleA sagde ...

Tak for jeres dejlige kommentarer!

@Laila: Jeg bliver nogengange helt svedt ved tanken om at det jeg siger til et barn i dag, måske er noget, barnet kan huske om 30 år ... og jeg vil jo gerne huskes for noget postivt og ikke som hende det sure løg :)

@Charlotte: Anerkendelsen er bare så vigtig - både af barnet og af forældrene ... Og inspiration til en positiv tilgang til tingene, finder jeg jo bl.a i din blog!

@Rikke: Ih tak, sådan kan jeg høre mine egne børn sidde og sige her i huset ... "Kirsten siger og Kirsten gør, Kirsten har og Kirsten vil ... Kirstens ord er lov :)

@intetnytundersolen: Velkommen i klubbben :)

@Carina: Nuuh, hvor er du sød - tak - og da min skole (i Vejle) skal fusioneres med en anden skole fra næste år, så KAN det faktisk godt gå hen og ende med, at jeg skal til at studere jobannoncer ... Vi må se ... Jeg kender et par lærere her i byen, som arbejder i din by...

Anonym sagde ...

Jeg sidder bare og er lidt trist over at din slags ikke har været på mine børns skole.

Du elsker dit fag og det kan mærkes!

helle sagde ...

Hej Helle
Sikke et skønt indlæg. Jeg har netop selv opsagt mit job i reklamebranchen efter 16 år for at starte på lærerseminariet og blev bare så glad og rørt over at læse dit indlæg.

Med 3 børn i den danske folkeskole, genkender jeg meget af det du skriver, og håber at jeg selv kan bidrage med ligeså meget positivisme og entusiasme som du udviser i dit indlæg, når jeg engang selv er færdig som lærer.

Sommerhilsner fra
Helle

HelleA sagde ...

Kære Helle!
Tusind tak for din kommentar, som jeg blev rigtig glad for.
Held og lykke med studietiden på lærerseminariet, jeg håber du bliver ligeså glad for dit kommende arbejde, som jeg er.
KH Helle