Klasselæreren, det er mig!

Jeg sidder og klukker og smiler for mig selv, hvergang jeg falder over et blog-indlæg, der handler om noget med skribentens barns skolegang.
Det er så herligt at læse!
De lærere, I beskriver og beretter om - det er jo mig!

Det er mig, der finder på kreative ting, som I forældre skal lave på første skoledag - fordi det er godt at aktivere jer, så I ikke bare sidder og glor på jeres eget barn. Og I synes garanteret for det meste, at det er rart at blive sat lidt i gang. Bare spørg Maria, der har kreeret ting i og omkring et vandhul.

Det er dejligt og rørende at læse jeres beretninger om første skoledag, især når det handler om de helt små nye 0.klasses elever. Det har Laila fra Thehuset for eksempel gjort.

Også Superheltemor har en datter, der lige er begyndt i skole.

Dejlig læsning, som gør mig i godt humør.
For det er bare så stort, når ens unge starter i skole.
Alt det der med at ens egen skoletid pludselig kommer væltende, det oplevede jeg også, da mine store piger entrerede skoleverdenen.

Det er mig, der skriver de breve til jer, hvor jeg venligt men bestemt beder jer sørge for, at jeres børns bøger er bundet ind, at de er klædt på i overensstemmelse med vejret og det er mig, der skriver at I skal tjekke, om jeres barns pennalhus indeholder både blyant, viskelæder og lineal. 
Hos Maren risikerer de at skulle give flødeboller, hvis bøgerne ikke er bundet ind inden fredag. Gad vide hvor mange, der havde flødeboller med i fredags?

Jeg tilbød faktisk Mai et kursus i at binde bøger ind, da hun fortvivlet udstillede sine manglende talenter i den disciplin.

Er der stemning for sådan et kursus? For så vil jeg overveje at forhandle en aftale igennem med AOF?

Men altså  læreren. Det er mig.
Jeg er hende, der læner sig lidt ind over bordet til skole-hjemsamtalen, og siger med alvorsfuld mine, at vi hele tiden skal tage udgangspunkt i hvad der er bedst for jeres barn - og jeg er hende, der smiler venligt og roser jeres barn til skyerne.
Jeg har endnu aldrig haft et barn i skolen, jeg ikke kunne sige noget positivt om, og den dag det sker, så vil jeg ikke være lærer mere!

I ved det selvfølgelig ikke, men jeg indleder hver eneste af de 21 skole-hjemsamtaler med at fortælle jer alle hver især,  at jeg er rigtig glad for at lige præcis jeres barn går i klassen, fordi han/hun er en superkammerat og en skøn unge.
I ligner tit nogen, der skal til eksamen, lige når I træder ind ad døren til skole-hjemsamtalen, men bare rolig, jeg hverken bider eller siger grimme ting! Så drop endelig anspændtheden.

Det er mig, der skriver beskederne på forældreintra, og jeg tjekker også om I læser dem. Og gør I ikke det, bliver jeg lidt træt, for så skal jeg sørge for at få kontakt til jer på anden vis og det er lidt dobbeltarbejde, men jeg gør det selvfølgelig fordi kontakten til jer har stor betydning for jeres barns trivsel i skolen.

Jeg bliver glad, når I husker at meddele mig, at I har fået nyt nummer, for så er I meget nemmere at få fat i, hvis jeres barn har feber eller har slået sig i skolen.

Jeg registrerer alt fravær, og hvis I ikke husker at give mig besked, når jeres barn har været sygt eller haft fri fra skole, skal jeg skrive et U for Ulovligt fravær. Selvom jeg fortæller det til hvert eneste forældremøde, er det utroligt, så mange af jer, der glemmer det.
I behøver ikke udpensle detaljer om hvad jeres barn har fejlet under sygdom - skriv bare "Peter var fraværende pga. sygdom."
Jeg er ikke læge og jeg interesser mig ikke for opkast, diarré eller rødt udslæt.


Jeg synes generelt, at I er fede at samarbejde med, og jeg har et utal af oplevelser hvor noget, der til at begynde med var rigtig svært, blev meget bedre og til sidst lykkedes, fordi I - og jeg - begyndte at samarbejde mod et fælles mål, der tjente jeres barns bedste.
Jeg lytter gerne til alt, hvad I fortæller og jeg anerkender fuldt ud, at I selvfølgelig ved bedst, fordi det er jeres barn. Til gengæld er det virkelig rart, når jeg kan mærke, at I stoler på at jeg rent faktisk ved noget om undervisning, om børns udvikling, læsning, sociale spilleregler og mange andre ting.
Hvis jeg er direkte uenig i det, I siger om jeres barn, så fortæller jeg det til jer, men jeg gør mig umage for at sige det på en ordentlig måde, og derfor forventer jeg også, at I taler pænt til mig, selvom I er sure, vrede eller frustrerede.

Husk at spørge mig om alt det, I er i tvivl om. Jo mere I spørger, jo mere får I at vide, og jo mere I ved, jo færre misforståelser opstår der. Jeg er kun en mail eller et opkald væk og jeg vil rigtig gerne tale med jer.


Rigtig god weekend til jer og jeres dejlige skolebørn.