onsdag den 31. august 2011

Et møbel gør entré

I min allerførste tid som blogger, kastede jeg mig for et enkelt indlæg ud i noget madbloggeri, men ægte madblogger, det bliver jeg aldrig nogensinde. Dertil er jeg alt for famlende og usikker i et køkken - ville ende med at tabe kameraet ned i karrysovsen eller glemme det halve af ingredienserne, fordi jeg havde travlt med at fotografere.


Boligreportager kommer der heller ikke ret mange af her.
 Jeg har skrevet om vores udestue, til hvilken jeg har et intenst had/kærlighedsforhold, men ellers har jeg slet ingen trang til at flashe, hvordan vi bor. Her er ingen fancy møbler, ingen kreativ indretning og vi har ikke rigtig noget selvgjort hejs, der er værd at prale af.

Eller rettere: Det havde vi ikke!

For nu, mine damer og herrer, vil jeg præsentere et stykke boligreportage direkte fra min entré.

Jeg vil imponere jer med beretningen om et møbel, der efter at have tilbragt fire år i et haveskur og flere gange var tæt på at ryge med på lossepladsen, nu kan ses som det allerførste, når man træder ind i vores hus.
Et møbel, som har vist sig at være et helt genialt multiløsning, der kan bruges til et utal af ting.

Det handler om en tallerkenrække!

Så er det sagt.

Da vi overtog huset her, stod der i haveskuret en gammel grim tallerkenrække.
Sådan en stor én, som vi ikke anede, hvad vi skulle bruge til.

Jeg har ofte set i blade og hjemme hos andre, at man male den og bruge den til bøger, men vores tallerkenfætter, er nok nærmere til fade, for den er alt for stor til at kunne bruges til bøger.

Hver gang vi har ryddet op i og omkring skuret, har vi overvejet om den kunne bruges til noget, eller om vi skulle smide den ud.
For et par år siden begyndte vi at renovere vores entré og da rummet stod færdigt og skulle møbleres, foreslog min mand at tallerkendimsen blev malet hvid og  hængt op i entréen.
Som sagt, så gjort.



Så hang den der lidt tid, mens vi funderede over, hvad vi kunne proppe i den.





Det var faktisk én af børnene, der foreslog, at vi kunne hænge vores cykelhjelme på den. God idé!




Og på hylden nederst, er der en perfekt plads til pung, nøgler, solbriller osv.



En dag faldt jeg så over en boligreportage i et blad, hvor jeg så en tallerkenrække med sko i.
Simpelthen genialt, og meget meget praktisk. Og vores er yderst velegnet til formålet.


 Men hvad med vores støvler? Jeg var mange gange i løbet af vinteren irriteret over, at det flød med vores støvler i entréen, men her kom vores nye multimøbel til kort, for der kan ikke være støvler i den. Troede jeg. Indtil jeg fik den her idé:












 Jeg har helt selv fundet på løsningen til støvlerne og er meget stolt og tilfreds.


8 kommentarer:

Mai sagde ...

WAUW jeg er imponeret! Men hvordan får man børn (og sig selv) til at hænge og stille sine ting på dette pragtmøbel? :-)

Rikke sagde ...

Sejt!!

Lotteriet sagde ...

Og vupti, så blev din blog til en bolig-blog!! Smart fundet på!!

Anonym sagde ...

Wauw siger jeg også bare, synes det ser stang-smart ud, fed fed ide!! Og er ligesom Mai lidt nysgerrig, hænger den så tilpas langt nede at ungerne selv kan sætte sko i, oder was?
Hilsen RikkeH

HelleA sagde ...

De to ældste kan sagtens selv hænge deres støvler på, men skoene er Maries og mine, for vi kan nå derop :) De andres sko er i sådan nogle sorte sko-kasser (fra Ikea), der hænger på væggen overfor.

Men om de får det gjort, det tør jeg ikke love endnu - håber det går lidt som med skoletaskerne, der havde det med at ligge på gulvet i entréen... efter lidt ttilvænning og træning, husker de nu at tage deres tasker med ned på værelset, og kan de lære at huske det, så kan de vil også lære at hænge deres støvler op!

Amarillen sagde ...

Hey - jeg har da også en gammel tallerkenrække stående. Tak for tippet...

Kirsten sagde ...

Smart fundet på! Nu mnagler vi bare at finde sådan en tallerken række....

Kristine Sejr sagde ...

Ej hvor er du altså bare den sejeste jeg kender. Og jeg elsker også rumdeleren, siger bibliotekaren.