Udestuer og indestuer

I mine unge dage havde jeg, ligesom alle andre velsagtens, mange meninger om, hvordan mit fremtidige liv skulle forme sig. Jeg havde blandt andet et hav af planer og idéer til hvordan jeg gerne ville bo -  og i særdeleshed til hvordan jeg ikke ville bo.

Én af de ting, der stod meget højt på listen over "ting jeg til min dødsdag vil nægte at eje" var en udestue.

I min dengang så enfoldige verden, var en udestue noget, jeg associerede med en blomstret termokande (med pumpe), amagerhylde, kurvemøbler og kakkelbord. Udestuer var kiksede og grimme og slet slet ikke noget for mig.
Nichts weiter.

Da min mand og jeg for syv år siden ledte efter et hus, hvori vi kunne slå pjalterne sammen, var den store udfordring at finde et hus, hvor der kunne indrettes fire børneværelser.  Dem var der dælme ikke ret mange til salg af i den prisklasse, vi bevægede os i. Hvergang vi søgte på nettet, dukkede der det samme hus op, som vi hvergang fravalgte med det samme, bl.a fordi det var med udestue. 
Til gengæld blev vi smålune på et andet hus og kontaktede ejendomsmægleren mhp. en fremvisning. Han måtte så desværre meddele,  at det hus netop var blevet solgt, men at han havde et andet, som han vildt gerne ville vise os.

Det viste sig selvfølgelig at være det hus, vi hele tiden havde sorteret fra. Det med den store udestue. Som vi dog indvilgede i at se, og som vi faldt pladask for. Og købte på stedet. Og elsker at bo i. Især fordi her er den mest fantastiske udestue, der fungerer som multirum for både voksne og børn.  Når der er ryddet helt op, ser der ud som herunder. Billederne er fra det helt tidligere forår, så vinen i loftet er ikke begyndt at vokse endnu.

Langt det meste af tiden, kan man tydeligt se i udestuen, at vi er en aktiv familie, der har gang i mange ting. Så ser her ud, som på de følgende billeder, der er  fra denne uge. Vinen vokser nærmest fra dag til dag, og der er masser af druer på. Søde stenfri druer, som smager himmelsk.

Det store træ i hjørnet er et Kiwitræ. Det har aldrig blomstret, da det ville kræve en bestøvning fra plante af modsat køn. Og vi kender ikke andre, der har en kiwiplante og har derfor ikke kunne arrangere noget blinddating med vores træ.


Jeg elsker vores kæmpestore udestue. Om sommeren bruger vi den meget mere end vores almindelige stue, som med skøn børnelogik aldrig har heddet andet end indestuen.

Vi har i øvrigt også en amagerhylde. Den er malet postkasserød og hænger på Frederikkes værelse. Den er superflot og fyldt med smølfer.