Kender du TED?
(For så behøver du ikke læse nedenstående forklaring, men kan springe videre til næste indlæg, som er inspireret af en bestemt TED-talk)
TED står for Technology, Entertainment og Design, og er en organisationen der blev dannet i USA i 1984.
Idéen bag konceptet er at bringe mennesker fra de tre (Technology, Entertainment og Design) forskellige TED-verdener sammen, og lade dem inspirere hinanden ved at udveksle idéer og budskaber.
Det foregår på den måde, at der to gange årligt afholdes konferencer, hvor særligt udvalgte mennesker, der enten besidder en unik viden eller har en unik position i verden, får ca. 18 minutter til at holde et oplæg - En TED talk - hvor de deler deres viden og entusiasme inden for deres særlige område.
Siden 2006 er alle talerne blevet filmet og deles via internettet med resten af verden.
Jeg har de sidste par dage hængt meget ud på TED's eget site her, og blev fx. vildt optaget af en mand ved navn Simon Lewis, der efter et alvorligt trafikuheld, der nær havde kostet ham livet, lå i coma i fire måneder, og siden har kæmpet sig tilbage til et normalt liv. Fra at være dømt totalt bevidstløs grøntsag, rejser han nu rundt og holder foredrag om hjernens og bevidsthedens udvikling. Simon Lewis taler om den menneskelige bevidsthed, og om hvordan det er muligt at genoptræne hjernen ved at aktivere de store mængder uudnyttet potentiale hjernen rummer. Se og lyt her, hvis du ligesom jeg, synes sådan noget er vildt interessant:
En person, der har holdt TED-talks mange gange er Bill Gates. Her er et kort klip, hvor han holder et oplæg om bekæmpelsen af Malaria. Mens han taler, tager han en dåse med myg frem og lukker ud blandt publikum!
I 2010 fandt den første TED-konference sted i Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar