Læser

Nissehilsen

Hr. og fru NissePisse, som bor i en smukt indrettet lille nisselandsby i vores vindueskarm, ønsker jer alle en rigtig glædelig fjerde søndag i advent.
Hr. NissePisse minder om, at der stadig ligger ubrugt juleglæde under møbler, bag døre og bagerst i skuffer, og at det er på tide at begynde at lede, hvis man endnu ikke har fundet sin.
Fru NissePisse hilser og siger, at skulle der i julens løb vise sig det mindste optræk til surmuleri, brok eller ballade fra nogen i vores nærhed, så bør vi alle huske at den slags skal kvæles med kærlighed. Hurtigst muligt. 

Ønsker

Kære julemand eller juledame, hvem end du er.
Jeg ønsker mig tid, ro og overskud i julegave. Nærvær med de mennesker, der betyder mest for mig  -  og ro til at koncentrere mig om at være den udgave af mig selv, jeg helst vil være. Tid til at være mig. Og være sammen.
Vil også gerne blive klogere. Det der udvikling, du ved. Der er meget, jeg har potentiale til at udvikle, men når sandheden skal frem også meget, jeg nok burde overveje at afvikle. Det er indviklet.
Julen er for mig tit forbundet med stunder af stærk eftertænksomhed og gøren status over den retning, mit liv har anlagt. Er jeg på rette vej eller går jeg i ring? 
Har lige pakket dette glas til et menneske, jeg sætter stor pris på. Farligt at gøre den slags en fredag aften, når man først skal aflevere det mandag. 
Hun ved jo ikke, hvor mange marcipanbrød, det var meningen, der skulle være... Ha!

Tak til DR

Fordi I har sørget for at alle børn her i den søde juletid sætter ekstra meget pris på deres søskende.

Hos os er både voksne og børn vilde med julekalenderen 'Tidsrejsen'

Husets yngste er fuldstændig opslugt, og har brug for en voksenhånd at holde i, når det bliver for spændende ig uhyggeligt. Og så er hun meget meget ængstelig for at Sofie ikke får sin lillebror Birk tilbage.

Mandag med fuldt opladet batteri

Julefrokost med søde sjove kolleger fredag, huset fyldt med børn lørdag, og så en tur til Århus søndag.
Den bedste søndag længe. Mødtes med dejlige veninder på Aros. Grinede højt og længe af Kviums tossede ansigter i udstillingen 'Fools', som absolut er et besøg værd. 
Alt det grimme, latterlige, oppustede og selvhøjtidelige mennesket rummer bliver sådan lige klasket op i vores ansigter... Som spejlbilleder? Kviums tykke symbolik er altid spændende, og man kan slet ikke undgå at blive virkelig fascineret af både manden og hans kunst.

Efter Aros gåtur på strøget i Århus og superlækker frokost på 
denne dejlige café.

Nedtællingen til juleferien er begyndt.

(Billedet er lånt her)

Hej December!

Jeg hostede mig ind i december og var nede med nakken i dagevis. Svedige hostenætter under dynen med kamillete og hvad der svarede til en hel hylde fra apoteket med præparater, der skulle kunne lindre en øm betændt hals. 

Og da skæbnen, den ko,  så tilmed smed en øjenbetændelse og en smertefuld mund fyldt med blister efter mig, ja så ville man klart have overvejet aflivning, hvis jeg havde været en hund.

Nu er jeg på den anden side og prøver at indhente lidt juleri, fordi det skal man jo, når det er december og når man er mor og kone til nogen, der elsker julen. 
Jeg elsker bare ikke julen.
Er dog kommet til at holde mere af den efter mange års prøven-til og meget mentalt arbejde med forventningsafstemning.

Man sætter ikke bare en mor ud af spil

Havde ligget brak med feber, ondt i halsen og hoste hele dagen, så de kan ikke have været i tvivl. 
Kl. 21 meddelte jeg, at jeg havde det så skidt, at jeg ville gå i seng samtidig med Lillepigen og at jeg håbede, at en god lang nats søvn ville gøre mig godt. De nikkede forstående. Jeg lukkede og slukkede og lagde mig til at sove.

Kl. 21.30 fik jeg en sms med ordlyden 'Må vi lave popcorn'?

Et andet sted

Læste den på få dage. Den gik lige ind i højre hjertekammer. Så mange veldrejede ord, sætninger og stemninger. En velkonstrueret historie i flere sammenflettede spor. Et arketypisk, men sympatisk persongalleri af ensomme, søgende mennesker.

Anmelderne var også begejstrede, læs fx. om romanen her.

Tæt på

Læreren (mig): Det her billede er fra byen New York, som ligger i USA. Er der nogen af jer, der kender navnet på den her kæmpestore statue af damen, der holder en fakkel?

Elev (7 år, ivrig, meget): Ja, det ved jeg, det er Fritidsgudinden.

Ord på min søndag

Vågner langsomt, udsovet, frisk. Glad. Ligger i sengen og læser længe. Hygge med mand og børn, morgenmad, dalrer rundt, god tid, fritid, dejlig tid.

I kirke, Allehelgensgudstjeneste, i kirkerummet og i hjerterne mindes vi dem, der er gået bort siden sidste allehelgen, og i det hele taget dem, vi har mistet. Rummet fyldt med minder, sorg og kærlighed, meget bevægende, ikke mindst fordi yndlingsalmen 'Sorrig og glæde' blev sunget i dag. 

Frokost, indkøbsliste, praktiske ting. Lillepigen skal begynde i skole i morgen, har vi styr på det hele, er hun tilmeldt madordning i sfo, og skrev du morgenmodulet på? 

Hjælper Storepigen med lektier, noget med noget synopse om en dum folkevise, der skal fremlægges i morgen, hun er nervøs over det, hun øver, vi taler, hun begynder at tro på det, når jeg siger, at hun kan. For det kan hun. Jeg ved, at det nok skal gå, men det nytter jo ikke, når tøsebarnet skælver af skræk. 

Vasker tøj, læser lidt mere, rydder op, giver Mellempigen grønt lys til at bage citronmuffins. Nogen har fået et nyt fag i skolen 'Madkundskab', og er blevet vældig interesseret i det, der foregår i køkkenet. Dejligt.

Så er der egentid. Det behøver jeg efter dage med tæt familietid, så jeg går en lang tur i det kølige, halvblæsende, smukke farverige efterårslandskab. Langs marker, gennem plantage og ind i skoven. Mens jeg lytter til podcast med gårsdagens udgave af Mads og Monopolet. En times ren og ufortyndet livskvalitet.

Sød mand laver aftensmad, vi rydder op, rydder af og rydder ud i ét væk. Hvor mange gange tørrer man egentlig spisebordet af på sådan en søndag?
Lillepigen puttes, der læses i Pelle Haleløs, og senere ser vi voksne 1864. Og putter sammen i sofaen, fordi det er dejligt. 

Men inden jeg lukker computeren, slukker lyset ved skrivebordet og skubber stolen ind for at bevæge mig ind i sofaen, får I lige lidt skov- og naturselfies fra min gåtur: