fredag den 20. oktober 2017

Ser du månen, Daniel


Har haft den liggende længe, fordi det var som om jeg - mentalt forståes -  skulle et bestemt sted hen, før jeg var klar til at begynde at læse den. Men nu er jeg der, og selvom det ikke burde komme som nogen stor overraskelse at Puk Damsgaard skriver blændende, så imponeres jeg hele tiden over med sit journalistiske, meget beskrivende sprog også formår at tage os med helt ind i kernen af Daniels 398 dage som gidsel hos Islamisk Stat. Det er en grotesk verden, vi lever i!



2 kommentarer:

Birgitte B sagde ...

Åh jeg er ikke sikker på, at jeg vil kunne holde den ud. Er den ikke meget barsk? Kh. Birgitte

Mit Helle sagde ...

Hej Birgitte

Jo, den er barsk, men man ved jo fra starten at han kommer hjem igen, og derfor er 'barskheden' til at udholde. Først og fremmest vil jeg sige at bogen er et fremragende billede af en helt tosset borgerkrig, som jeg har haft SÅ svært ved at forstå essensen af. Man kommer til at vide meget om Syrien og om krigen ved at læse bogen. Og så skriver Puk Damsgaard bare skidegodt!

KH Helle