søndag den 3. september 2017

Citroner på sengekanten

Giver du en bodytequila?, grinede han lummert, da han så mig stille skålen med citroner på sengekanten. Jeg måtte skuffe ham, og afsløre at citroner i soveværelset skyldtes at jeg havde læst denne artikel, som i første omgang irriterede mig voldsomt pga af de utrolig mange stave- og trykfejl den indeholder, men dernæst gjorde mig nysgerrig på at prøve. 

Fornemmelsen af at have en frisk gin-tonic (duft-associationer) stående på natbordet, fik mig til at mindes en morgen efter en meget festlig aften, hvor jeg vågnede med de vildeste tømmermænd. På mit natbord stod, hvad jeg troede var et stort glas vand, og jeg tømte det i én køre. Og vågnede brat. I min natlige fuldskab havde jeg fortrængt alt om den gin-tonic, jeg havde takket ja til som godnat-drink, og som derefter havde stået urørt på natbordet, mens jeg gik ud som et lys. 
Jeg kan berette at en gin-tonic på sengekanten dagen derpå, faktisk slet ikke smager så dårligt, som man skulle tro - OG at den tog toppen af tømmermændene. (Hej glidebane!) 
Jeg har dog ikke forsøgt nogen former for gentagelse siden. 

Men tilbage til citronerne i soveværelset. Jeg sov dejligt og der duftede friskt som bare pokker, og det er vist alt, der er at sige om det. 





GOD SØNDAG!

Ingen kommentarer: