søndag den 3. august 2014

Alting har en tid

I min tilværelse er et skoleårs cyklus tydeligere end et kalenderårs. Jeg husker begivenheder langt bedre i klassetrin og årgange end i konkrete årstal. 
Nytårsaftener flyder sammen og ligner hinanden, mens sommerferier er milepæle i hukommelsen, der hjælper til almindelig dagligdags opklarende samtaler.
"Det var det år, vi holdt ferie i Holland" giver mere mening end at sige sommeren 2011 (eller var det i 2012?)

Derfor er den dag, det er i dag særlig. Det er sommerferiens absolut sidste dag.

Vi har markeret dette faktum med en næsten ophøjet renselses-ceremoni i form af totaltrengøring af hus, skift af sengetøj (gange fem), udarbejdelse og print af madplan til den kommende uge med tilhørende indkøbstur og opfyld af køleskab. 
De ydre rammer for den kommende hverdag er med andre i orden.
Vi skal så fylde dem ud med alt det, der er vores familie, vores aktiviteter og planer. Vores hverdag, vores liv.

Det er dog ikke hele dagen, der er gået med planlægning og forberedelse.

I formiddag gik jeg i kirke for første gang siden den dag sidst i juni, hvor vi begravede min søde gamle farmor, tre dage før hendes 98-års fødselsdag. 

Og meget passende, var den ene af denne søndags bibeltekster en af de rigtig fine og smukke, som passer ind i SÅ mange væsentlige sammenhænge - og også kom til at passe så fint til mig, nu hvor det blev tid til at sige farvel og tak til sommeferien 2014.


Alting har en tid,/ for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt./ En tid til at fødes, en tid til at dø./ En tid til at plante, en tid til at rydde./ En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede./ En tid til at rive ned, en tid til at bygge op./ En tid til at græde, en tid til at le./ En tid til at holde klage, en tid til at danse.


Jeg tilføjer i dag:
En tid til at dase og holde ferie. En tid til at arbejde. En tid til at engagere sig i nye udfordringer og en tid til at udvikle sig.


Prædikerens Bog. 
Kapitel 3, vers 1 til 4
Alting har en tid,/ for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt./ En tid til at fødes, en tid til at dø./ En tid til at plante, en tid til at rydde./ En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede./ En tid til at rive ned, en tid til at bygge op./ En tid til at græde, en tid til at le./ En tid til at holde klage, en tid til at danse.
Prædikerens Bog. 
Kapitel 3, vers 1 til 4

Ingen kommentarer: