onsdag den 28. marts 2012

Onsdagstanker

Selvom ugen kun lige er halvvejs gået, kan jeg allerede bryste mig at have have debuteret hele to gange!


Den første debut er:


At jeg (sikkert som én af de sidste i landet, er ikke blandt de hurtigste knallerter på havnen med den slags ting) er blevet bruger af Spotify og nu kan boltre mig i et helt fantastisk slaraffenland af musik. De første dage var det lidt som at blive lukket ind i verdens største slikbutik og få at vide at 'Du må vælge lige hvad du vil - og når du har spist det, vælger du bare noget mere'.


Den anden er:


At jeg har læst min første bog uden at røre ved ét eneste stykke papir...
Ereolen er nu integreret i mit liv og det var en supergod oplevelse. Indrømmet: Jeg var dybt skeptisk. Læsning er mere end bare ord, det er også en sanselig og æstetisk oplevelse, hørte jeg min mund sige til en veninde forleden. Fordi jeg ikke var sikker på at det var noget for mig. Det der nymodens noget. Men jeg har overgivet mig. Det er fedt, det er nemt, det er skide smart!
Via Ereolens hjemmeside, mit biblioteks-login, min Galaxy Tablet og et ebogslæser-app ved navn Aldiko, ligger jeg i sofaen med tabben og læser.
Min første e-bog blev tilfældigt skuespilleren Janus Nabil Bakrawis selvbiografi Rod.






Bogen er ikke særlig velskrevet, til gengæld er den hurtigt læst!
Jeg anede ikke at den populære skuespiller havde så rodlos og kaotisk en baggrund? Ja, altså for jeg kender ham ikke rigtigt.  Men jeg må sige at jeg har fået en kæmpe respekt for ham og for det han har opnåetefter at have læst bogen.


Det allerbedste ved E-reolen må lige fremhæves:
Bogen afleverer sig selv efter 30 dage. Ingen risiko for biblioteksbøder! Det koncept holder!







Ingen kommentarer: