Overskriften til dette indlæg er et direkte citat fra min 12-årige datter, der går gennem stuen og får øje på mig, der sidder i sofaen med en ordentlig stak diktater, som jeg er ved at rette ved min ene side og en kold øl samt lidt snoller ved den anden.
'Hvad er der?' spørger jeg helt uforstående over hendes forargede udbrud, og så griner hun og siger at det er for vildt at tænke på, at det kan være at hendes lærere ser sådan ud, når de retter skolearbejde.
Her er det så at jeg et splitsekund overvejer at bede om en uddybning af, hvad der var galt i den måde jeg sidder på og ser ud på, men jeg vælger den diplomatiske udgang og svarer smilende, at jeg er helt sikker på at hendes lærere også hygger sig, når de laver lektier!
3 kommentarer:
Tja hva kan jeg sige Helle, SKÅL!!!
Synes sq det er ok det der ;) (synes dog ikke guldbajeren er med på billedet- høhø)
God dag til dig, mon du har været ude og trave idag, du som elsker blæsten :)
Hej fra mig.
Som barn tror man jo at lærerne er nogen der går ind i et skab om eftermiddagen og kommer ud igen næste morgen.
Begge mine forældre er lærer og deres elever var ved at gå til af nysgerrighed hvis vi mødte dem når vi var på indkøb - de forstod at de faktisk var mennesker...
hehe, så går der nok ikke lang tid før hun spørger om hun må få en øl til lektierne ;-)
Send en kommentar