En bog der kan meget meget mere end at være orange

Inden jeg begynder på det, jeg egentlig vil skrive i dag - og fordi her er ro, og jeg har din opmærksomhed, så er der to ting, jeg lige vil sige:

1. Jeg er 4 likes fra at nå 100 på facebook, så hvis du endnu ikke har liket mig, så kunne det være megafedt, om du havde lyst!? 

2. Bemærk, at der i det indlæg, jeg skrev forleden havde sneget sig en lille gættekonkurrence ind nederst. Dog uden præmie, men alligevel...


Tak!


Her kommer så det, jeg havde tænkt mig at skrive, og det handler om en bog, som jeg holder rigtig meget af og har læst flere gange. 
I forbindelse med at jeg den anden dag pløjede huset rundt, for at lede efter orange ting, faldt mit blik på bogen '7 gode vaner af Stephen R. Covey. 

(Bogen er nemlig orange, men det kan den jo ikke gøre for...)

7 gode vaner er en bog, som jeg får år tilbage fik anbefalet af en kollega, dernæst lånte på biblioteket og læste med så stor interesse at jeg den efterfølgende jul skrev den øverst på den ønskeseddel, ham der har en vielsesring magen til min, udbad sig. 
Nu har bogen fast plads her i vindueskarmen i soveværelset, lige ud for det sted, hvor jeg står, når jeg åbner mit klædeskab. Her står den godt, fordi jeg får øje på den dagligt og tit bliver mindet om ting, jeg har besluttet mig for at ville huske.

(Her er i øvrigt stof til et andet blogindlæg - om hvordan man gebærder sig, når man har soveværelse ud til en befærdet vej og klædeskab ved vinduet i samme værelse = skal altid huske at trække gardinet ned, med mindre jeg ønsker at blive set nøgen af samtlige forbipasserende på vejen!)

Jeg har skrevet lidt om '7 gode vaner' tidligere. 
Ud over det primære, at bogens indhold har givet mig meget stor værdi til mit arbejdsliv og en hel del til mit privatliv også, så elsker jeg, at den er overskueligt inddelt i afrundede kapitler, som alle har en meget traditionel komposition: Indledning til kapitlets emne, udfoldning af emnet med eksempler, illustrationer og forklaringer, og så til sidst en opsummering, med understregning af pointer.
Den opbygning gør at bogen nemt kan bruges som opslagsværk, man kan altså interessere sig for én af vanerne, slå hurtigt op og skimmelæse om denne - og stille skarpt på pointen.
Jeg anbefaler dog at man første gang læser hele bogen samlet fra start til slut.



7 gode vaner handler om hvordan man under mottoet 'Indefra og ud' kan blive mere effektiv og få større indflydelse på sin egen selvudvikling. Bogen giver anvisninger på, hvordan man bliver i stand til at træffe beslutninger, bliver mere proaktiv, fokuseret og i stand til at 'skære ind til benet. 

Forfatteren er amerikaner - og en type af slagsen, hvor man en gang imellem lige skal skrue 10 % ned for at få pointerne til at lande i dansk muldjord. 

Der er især ét sted i bogen (helt i starten), som jeg er vendt tilbage til rigtig mange gange, og det er et sted, der handler om at være proaktiv i sin måde at kommunikere og handle på. 
At være proaktiv vil sige at kunne sætte en internaliseret værdi højere end en impuls. Det vil sige at i stedet for at svare/gøre det, der impulsivt falder mig ind, når jeg udsættes for en given oplevelse (stimulus), så skal jeg lære at udnytte den sprække - det mellemrum, der er mellem den udefra kommende stimulus og min reaktion. I sprækken mellem det, der sker og det jeg gør (eller siger) er muligheden for at træffe et valg fuldt til stede.

'Ingen kan såre dig uden din tilladelse' er et citat, der bruges i bogen.
Her ligger virkelig kim til stor forandring, for det betyder at når de ting, der normalt trigger mig til at reagere negativt og dermed anspore til konflikt sker, så gælder det om at huske at jeg faktisk kan vælge noget andet, end at reagere negativt...(svare surt, skælde ud osv.) Jeg har andre muligheder.

Der var for nogle år siden en periode hvor ham, der har en vielsesring magen til min, ofte kom noget senere hjem fra arbejde, end han havde meldt ud. Han er projektleder (ingeniør) i en større produktionsvirksomhed, og har derfor et arbejdsliv, der i travlhed og omfang stiger og falder i takt med projekternes fremskriden (eller stilstand eller tilbagegang). 
Når et stort projekt (som måske har været et halvt år eller mere) nærmer sig sin slutfase, ændrer min mand karakter, og bliver så fokuseret på sit arbejde, at det påvirker vores familie en del. Det er jeg bevidst om nu, men det tog år, før tiøren faldt.
Men altså, han var i afleveringsfasen af et større projekt og var meget presset. Hver eneste dag skrev eller ringede han hjem lige omkring det tidspunkt, hvor han havde sagt at han ville være hjemmen- for at meddele, at han desværre blev forsinket. 
Enhver kvinde, der har gået en hel eftermiddag med mindre børn efter selv at have haft en lang krævende arbejdsdag, ved hvor meget man kan se frem til at manden kommer hjem, så man er to til at deles om de opgaver, der ligger i en børnefamilie i de kritiske hverdagstimer mellem 18 og 20. 
Så når jeg troede, at han ville komme hjem ved 17-tiden og han så skrev kl. 16.55 at der i hvert fald gik 1 eller 2 timer mere, så blev jeg sandt at sige  så PISSESUR på ham - og det betød så, at når han endelig - dødtræt efter en stresset arbejdsdag - trådte ind af døren, så kunne han mærke min isnende kulde allerede når han stod i entréen og glad råbte hej. 
Jeg var hverken imødekommede, forstående eller spor sød, men derimod elendigt til mode og i virkelig dårligt humør, fordi han IGEN  havde skuffet ved at være forsinket. Sådanne aftener har vi skændtes så det bragede og lagt os til at sove med ryggen til hinanden. Fandme trist altså!?

Da jeg læste 7 gode vaner og besluttede at blive langt mere proaktiv i mit liv, var det første jeg ændrede at tage en fast beslutning om, at jeg ikke længere ville være sur når ham, der har en vielsesring magen til min, kom for sent hjem fra arbejde. Uanset om han fik givet besked i tide eller ej, ville jeg tage positivt imod ham, vise forståelse for at han var træt og stresset (og det var ikke svært, for jeg havde faktisk hele tiden forstået det, men min træthed og min harme overgik langt forståelsen for hans situation...)

Det gjorde en ENORM forskel på kvaliteten af de aftener, kan jeg godt sige. Og med tiden (det tog år) har min søde mand lært to vigtige ting, som har gjort det endnu nemmere for os begge: 

1. At lægge rigeligt med tid oveni det tidspunkt, han forestiller sig, at han vil være hjemme. Det betyder, at hvis han inde i sit hoved ser for sig, at han er hjemme ved 16-tiden, så skal han sige ved 17-tiden til mig, for så kommer det som regel til at passe meget godt sammen. Der er noget med mænd og tidsfornemmelse/tidsopfattelse, som jeg aldrig kommer til at forstå, men har besluttet for at jeg må lære at deale med som et vilkår, der ikke skal ødelægge mit gode humør.

2. Han har lært at involvere mig i sit arbejde i langt  højere grad end tidligere. Det betyder ikke, at jeg har måttet forstå en tegning af en robot, udviklet til vindindustrien, ej heller vide hvordan hans projektledelse fungerer i praksis - men TIDSPERSPEKTIVET i de store projekter, det skal han dele med mig. 
Jeg siger jer, det var intet mindre end en revolution, da jeg lærte at afkode signalerne for 'nu nærmer vi os millionprojektets afslutning/aflevering - og nu kommer der for alvor en presset periode' hos min mand, i takt med at han fik lært at dele denne viden med mig. At hans humør og adfærd herhjemme går synkront i takt med projekternes udvikling på arbejdet, var han end ikke selv bevidst om. 

Se nu bare! Alle de ord, der kom ud af, at jeg var i soveværelset for at lede efter noget orange og fik øje på Stephen Coweys bog 7 gode vaner. 

God palmesøndag!