Hverdag, åh hverdag

Barcelona tog os med storm. Dagene fyldtes fra morgen til aften med sightseeing, strand, tapas, kolde øl, familiehygge og det hel foregik i bagende sol og 35 graders varme. 
Jeg vidste alt om, at min hverdag startede dagen efter, vi kom hjem fra ferie, havde lissom selv været med til at planlægge at det var sådan, og det gik også rigtig fint med både at udskyde, nedskyde og forskyde enhver tanke om at hverdagen ville banke ret så pludseligt på, og denne fortrængningsevne kom mig virkelig til gode, for end ikke, da vi passerede den danske grænse i bil fra Hamborg Lufthavn, skænkede jeg det én eneste tanke, at jeg skulle på arbejde dagen efter. Heller ikke da vi hjemme fik tømt kufferter og hældt sådan ca. en container-fuld af vasketøj ud på gulvet, mærkede jeg noget til det. 
Sandt er, at det først var da mit vækkeur ringede kl. 6.30 næste morgen, at det gik op for mig, at sommerferien uigenkaldeligt var slut og den der hverdagsfølelse, jeg så fornemt havde fortrængt, den kom pludselig tromlende imod mig, som et fuldt lastet godstog på en lang lige strækning.