Fik det gjort nu

Det som jeg siden søndag aften, hvor jeg kom hjem efter 10 dages ferie, har ønsket at gøre, haft svært ved at gøre, ikke kunnet tage mig sammen til at gøre.

Men nu har jeg siddet en time og læst. Om det forfærdelige, der skete i Norge, mens vi var i Frankrig og som vi derfor kun sporadisk via sms'er fra venner og familie havde fattet omfanget af.
Jeg har læst og læst på de store avisers hjemmesider, jeg har fået dannet mig et overblik og fundet svar på alt det, jeg i første omgang ikke havde forstået rigtigt.

Det er ubegribeligt. Uendelig sørgeligt og forfærdeligt. 
Efter at have læst denne gribende øjenvidneberetning, som jeg blev opmærksom på via Amarillens blog, har jeg besluttet at jeg ikke vil læse mere om det i dag.

Jeg kan ikke rumme mere nu, hverken de grusomme fakta eller de følelser af angst og magtesløshed, som disse fremkalder.

I aften tænder jeg lys i mine vinduer - for de unge mennesker, som mistede livet & for deres pårørende, de efterladte, de sørgende.
Men også for at fastholde mine tanker og min tro på at livet er livet værd.
At der findes både godt og ondt i verden, men at der er mest af det gode. Ellers er det jo ikke til at bære?