fredag den 31. oktober 2014

En omgang mere

Det gik egentlig meget godt i går, så I får sgu 20 mere!


1. Min yndlingsfarve er blå. Som himlen.

2. Jeg er rigtig god til at huske, hvad folk hedder. 

3. Jeg er bange for frøer.

4. Når jeg kører i tog, undgår jeg helst at 'køre baglæns'. Det virker så forkert.

5. Jeg spiller pt. 2 spil fra min iPhone. Det ene er wordfeud, og det andet er quizkampen. 

6. Jeg kommer tit til at sige ting højt, som jeg bagefter ville ønske at jeg ikke havde sagt. I hvert fald ikke så højt. 

7. Jeg drikker helst hvidvin eller rosé. Får mavepine af rødvin.

8. Jeg elsker rødvin. 

9. Min bror og jeg ligner hinanden, og det gør mig rørt og blød om hjertet. Jeg kan så utrolig godt lide ham.

10. Hvis jeg skulle bo i et andet land, skulle det være et land med bjerge. Italien er i den sammenhæng et godt bud.

11. Jeg kunne sagtens forestille mig at have haft flere børn end tre. 

12. Til gengæld skal jeg hverken have hund eller kat. Pt. 

13. Havde mine døtre (Marie, Frederikke, Johanne) været sønner, havde de hedder Mikkel, Frederik og Johan. 

14. Da jeg var barn, drømte jeg om at hedde et engelsksproget navn. Jessica, Jennifer eller Sheila. Jeg var sikker på, at jeg ville have haft det nemmere og bedre, hvis jeg havde heddet Jessica. Det er jeg ikke helt så sikker på mere!

15. Mine forældre vaklede mellem tre navne, da de skulle navngive mig: Mette, Lotte eller Helle. I min generation svarer det lidt til, om man hedder Rip, Rap eller Rup :-)

16. Jeg tegnede forleden en giraf for første gang i mit liv. På tavlen, sammen med nogle børn fra 1.klasse. Man kunne ikke se forskel på min giraf, og de giraffer børnene havde tegnet.

17. Jeg foretrækker mørk chokolade. 

18. Jeg kan ikke lide at sove i et rum, hvor døren er lukket.

19. Jeg har en til tider irriterende skarp lugtesans.

20. Jeg er udpræget A-menneske.

Ingen kommentarer: